Count Fleet gik ubesejret igennem sin 3-årssæson og blev i 1943 Amerikas sjette Triple Crown-vinder. Han var ejet og opdrættet af Fannie Hertz, hustru til John D. Hertz, som stod bag The Yellow Taxi Cab Company og Hertz Car Rental.
I foråret 1918 var USAs øjne rettet mod Sun Briar. Han var 2-årschampion og favorit til Kentucky Derby på Churchill Downs. Sun Briar havde hidtil gjort alt, hvad der var blevet forlangt af ham, men forud for den klassiske sæsons begyndelse såede hans træner tvivl om, hvor meget hesten egentlig havde udviklet sig over vinteren.
Sirlad blev født i 1974 i Italien. Han var efter Bold Lad ud af Soragna, og han var måske mere populær end både Ribot og Nearco. En fantastisk flot fuldblodshest, der med sin aktion kombinerede stil med styrke og skønhed.
Når de vældige firspand i det romerske kejserrige jagede den 110 meter brede væddeløbsbane rundt i en rasende galop, hed det sig, at hver mand eller kvinde blandt de 200.000 tilskuere prydede sig med dén hesteejers farve, som de holdt med. Og senere, i riddertiden, bar hver ridder på sit skjold og dragt de farver, som han kæmpede for.
Der er få amerikanske sportsbegivenheder med samme popularitet og historie som Kentucky Derby. Dets stolte traditioner, nydelsen af en Mint Julep og de mange tusinde besøgendes fællessang “My Old Kentucky Home” gør Kentucky Derby til meget mere end verdens mest besøgte galopløb.
Når galopentusiaster diskuterer væddeløbsheste høres ofte spørgsmålet: “hvem er faderen?”. Det sker navnlig på auktioner, hvor der handles føl, åringer, løbsheste og avlshopper, som gerne skal vise sig at være gode investeringer. Denne artikel præsenterer en række amerikanske hingste, hvis afkom i mange led stadigvæk er efterspurgt overalt på kloden.
Galopsporten har – på internationalt plan – længe været domineret af mænd. Men flere og flere kvinder tiltrækkes af sporten og vælger en levevej som jockey. Og mange af dem inspireres af de kvinder, som allerede har bevist, at de sandelig godt kan leve op til deres mandlige kollegaer.
Frankrig er én af verdens førende væddeløbsnationer, og også ét af de lande med flest forskellige galopbaner. Hér fortælles historien om en række af de bedst kendte.
Champ de Mars er en galopbane i Port Louis på Mauritius. Galopbanen blev åbnet 25. juni 1812 af The Mauritius Turf Club, der var blevet stiftet det samme år af Edward A. Draper – en særdeles initiativrig person med mange jern i ilden. Han var både politichef, kolonisekretær, civilingeniør med mere.
I denne udgave af RaceTime fortælles den amerikanske væddeløbshistorie igennem en tidslinje fra 1750 og frem til begyndelsen på det nye millennium. Læs blandt andet om tilblivelsen af The Triple Crown, vidunderheste som Seabiscuit, War Admiral, Ruffian, Sunday Silence og en hel del mere.
Makybe Diva blev født 21. marts 1999 i Australien. Hun er den eneste hest, der har vundet tre udgaver af Melbourne Cup. Hun vandt løbet i 2003, 2004 og 2005, hvor det tilmed også blev til en triumf i Cox Plate. Makybe Diva var den mest vindende hest i australsk galopsport med en indtjening på 14 millioner australske dollars.
17. maj 1868 var en mærkedag for tysk galopsport. Den prøjsiske Kong Vilhelm 1 – grundlæggeren af det tyske kejserdømme og med titel af kejser, var væddeløbsfan og stod for åbningen af ”Hoppegarten” sammen med sine ministre, der blandt andet også omfattede Otto von Bismarck.
Den 3. juni 2023 retter alle galopentusiaster interessen mod England, hvor verdens største begivenhed indenfor fuldlodssporten finder sted: Epsom Derby. Løbet har forskellige navne: The Derby Stakes, Epsom Derby eller kort og godt: The Derby. Distancen er 2.423 meter og den første udgave af løbet fandt sted i 1780.
Sir Gordon Richards var Championjockey i England 26 gange, og bliver ofte udråbt som én af verdens bedste ryttere nogensinde. Historien om ham begynder i Shropshire Village, hvor han den 5. maj 1904 blev født på Ivy Road, som den tredje søn ud af otte søskende.
I 1770 blev de første organiserede galopløb i København afholdt på området, hvor Fælledparken nu ligger. Initiativtageren var Kong Christian VII’s engelskfødte Dronning Caroline Mathilde, som var meget interesseret i væddeløb. Dronningen og Kongens livlæge, Struensee, gennemførte de nødvendige foranstaltninger, så der kunne etableres en bane.
Jockeyen kan mange gange være udslagsgivende mellem succes og fiasko. Denne artikel handler om personer, der har valgt en karriere som jockey. En karriere, der må siges at være temmelig utraditionel. Og kroppen spiller en betydelig rolle, for at det kan blive en levevej.
Galopsporten på den anden side af jordkloden har altid været betydende, og både Australien og New Zealand har fostret adskillige berømte væddeløbsheste. Således også Black Caviar, der var ubesejret i 25 starter og vandt 15 Gruppe-1-løb.
Mamelukes far Partisan opnåede aldrig titlen som”førende avlshingst”. Til gengæld leverede han fire klassiske vindere. Miss Sophia – Mamelukes mor – var halvsøster til Charlotte, som vandt det første One Thousand Guineas. De var begge opdrættet af Christopher Wilson, der solgte Miss Sophia til Mr. R. C. Elwes.
Frank Buckle (1766-1832) kendt af det engelske væddeløbspublikum som “The Governor” var en engelsk jockey, der blev beskrevet som “jockeyen, der ikke kunne sammenlignes med andre” og “jockeyen, der bragte respekt til engelsk væddeløbssport”. Buckle blev noteret for mindst 27 klassiske vindere – en rekord, der blev stående i mere end 150 år.
Amerikanske Man O’War kaldes ofte for den bedste galophest, der nogensinde har eksisteret. Min opfattelse af det er – ja måske! Han var en enestående galophest og vil altid blive omtalt med meget stor respekt. Fortalt af Per Aa. Bustrup.
Med et slag vidste hele den galopinteresserede verden, hvem Sheikha Hissa var. Det skete, da hendes Baaeed vandt Queen Anne Stakes med overlegne to længder. Baaeed indtager efter den bedrift titlen som verdens bedste galophest. Han er ejet af Sheikha Hissa, der for blot to år siden arvede sin fars ca. 450 galopheste.
Her fortælles en ægte ”solstrålehistorie”. Dem er der heldigvis mange af i galopverdenen, men nogle er naturligvis bedre end andre. Den, du kan læse her, hører afgjort til de bedre.
Vi skal tilbage til midten af 1970’erne. Nogle visionære galopentusiaster fik da den idé, at der burde afholdes et internationalt storløb på Klampenborg Galopbane. Danmark – og Klampenborg – skulle ikke længere være en hvid plet på det europæiske kort over internationale galopscener.
Jeg har altid været fascineret af svenske Gösta Dalmans fantastiske Hurricane, der var den absolut dominerende galophest i Skandinavien i 1950’erne.