I 1770 blev de første organiserede galopløb i København afholdt på området, hvor Fælledparken nu ligger. Initiativtageren var Kong Christian VII’s engelskfødte Dronning Caroline Mathilde, som var meget interesseret i væddeløb. Dronningen og Kongens livlæge, Struensee, gennemførte de nødvendige foranstaltninger, så der kunne etableres en bane.
Man nåede op på fem løbsdage på to år, men Struensees eskapader og landsforræderi førte bl.a. til, at Kongen besluttede at aflyse væddeløbene.
Den første spæde begyndelse til galopsport og fuldblodsopdræt begyndte i 1816, da Hertug Christian August af Augenstenburg sammen med sin bror, Prins Frederik af Nør, rejste til England, hvor brødrenes interesse for den ædle hesterace blev vakt.
Det førte til, at der allerede i 1820 blev afholdt væddeløb i Holsten. Formålet var at højne de danske hestes kvalitet gennem krydsning med fuldblodsheste.
De første væddeløb med fuldblodsheste i København blev afholdt i løbet af sommeren 1832 – og igen på Nørrefælled – men der var forinden også afholdt væddeløb ved Slagelse, Odense og Horsens – alle steder arrangeret af Hertugen af Augustenborg.
Om løbene på Nørrefælled hed det sig:
“Folk taler i denne tid næsten ikke om andet end heste, fuldblod og halvblod, stod og lød, vædderidt og væddekørsel”.
Interessen aftog dog hurtigt, men efter en pause blev løbene genoptaget i 1842.
Der var en tribune for kongehusets medlemmer, som blev flittige gæster. Ved krigens udbrud i 1848 blev løbene indstillet.
Efter krigen var interessen for fuldblodssporten indenfor den danske landadel med lensbaron Georg Frederik Otto Zyphen-Adeler (1810-1878) i spidsen atter meget stor.
Sammen med 29 andre – bl.a. Kronprins Christian, den senere Kong Christian IX, tog han initiativ til dannelsen af af “Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme”, nu kaldet Dansk Galop.
Foreningen blev stiftet 17. december 1859 med lensbaron Zypten-Adeler som formand.
Kongehusets bevågenhed gav sig i 1864 udslag i, at Christian IX blev protektor for Foreningen. Lige siden har den til enhver tid siddende monark vist Foreningen interesse ved at stå som protektor.
Foreningen indkøbte straks 20 hoppeføl, der blev bortauktioneret blandt Foreningens medlemmer, og man begyndte også at føre Stambog.
I 1867 besluttede Foreningen selv at arrangere væddeløb for at bedre den noget anstrengte økonomi. Forbilledet var den succes som Kammerherre Juul havde taget initiativ til ved at afholde væddeløb i Odense.
De første løb blev afholdt ved Slagelse i sommeren 1868, hvor den første udgave af HM Kongens Ærespræmie var på programmet og blev vundet af Premiereløjtnant Borberg.
Væddeløbene blev en stor succes. Økonomien var i orden og medlemstallet steg støt. Det var blevet moderne, at borgerne fra København tog udenfor byen op langs Øresundskysten.
Man søgte derfor- og fik tilladelse til – at afholde løb på Eremitagesletten i Dyrehaven.
Det første væddeløb blev afholdt 16. juni 1870, og der blev afholdt løb hver sommer frem til 1909.
Den gamle galopbane lå hvor golfbanen ligger i dag. Der var bygget tribuner til de kongelige gæster og adelen, samt opsat boder og og telte, så det mest af alt mindede om en markedsplads.
Den senere kronprins, som gik meget op i sporten, fungerede som dommer, og man havde en lensgreve som vægtforstander.
Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme var oprindeligt tænkt som en ren avlsforening, men senere, da man i 1910 indførte væddeløbsreglementet efter engelsk forbillede, blev den gjort til overorganisation under navnet: The Danish Jockey Club.
Det er den højeste instans i alle væddeløbsspørgsmål, og endvidere garant for avlsarbejdet i Danmark, og også for en række løb – de fem klassikere, der afholdes af Foreningen og som garanterer, at der er penge til præmier.
Der findes lignende organisationer i alle lande, som arrangerer hestevæddeløb. Der er et udbredt samarbejde med alle lande, der afholder hestevæddeløb for fuldblodsheste.
Eksempelvis kan en jockey, hvis han eller hun har licens i Danmark, deltage i løb over hele verden med denne licens, fordi Dansk Galop står inde for licensen.
Ligeledes samarbejdes der om avlen. I fuldblodssporten satser man på præstationsavl, og da alle verdens fuldblodsheste i lige linie kan føres tilbage til tre hingste omkring 1750, er det vigtigt at stamtavlerne er registreret i de forskellige organisationer.
I Dansk Galop er alle de danske heste, trænere, jockeys, hesteejere og amatørryttere registreret. Desuden har man ansvar for Voldgiften som overvåger, at alt går retfærdigt til.
EN SVÆR FØDSEL
Den 5. juni 1910 blev portene åbnet for hovedstadens nye væddeløbane, der blev anlagt på et område i Ordrup Mose i Klampenborg.
Galopløbene havde hidtil været afholdt på Eremitagen i Dyrehaven, men da Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme søgte Forstvæsenet om tilladelse til afholdelse af yderligere løbsdage og fik afslag på anmodningen, blev det nødvendigt at søge et andet sted til at afholde galopløb.
Her kom Ritmester G. A. Clauson-Kaas ind i billedet, idet han på egne og et konsortiums vegne tilbød Foreningen areal til en ny bane i Ordrup Mose.
Men der skulle gå lang tid, før det første spadestik kunne tages. Problemerne var mange, men skyldtes dog mest de indviklede ejerforhold i Ordrup Mose, hvor nogle sorterede under Landbrugsministeriet og en anden del hørte til Fæstningsterrænet. En tredje del var ejet af forskellige lodsejere og konsortierne Christiansholm og Ordrup Krat.
Der blev ”trådt vande” i to år inden Højesteretssagfører Ulf Hansen og Clauson-Kaas overtog forhandlingerne sammen med Foreningens Formand, kammerherre C.A.V. Greve Knuth.
Det hele var dog ved at falde til jorden og et flertal i bestyrelsen mente endog, at projektet burde opgives før andre muligheder var undersøgt.
Der blev heldigvis nedsat et udvalg til at gå videre med projekt ”Ordrup Mose”. Dette udvalgs forslag til bestyrelsen blev vedtaget med stor majoritet på en ekstraordinær generalforsamling 14. maj 1906.
Bygningen af banen begyndte i efteråret 1906 og øgede straks interessen for væddeløbssporten ved udsigt til at antallet af løbsdage ville blive øget betragteligt. Der kom nye hesteejere til og der blev afholdt væddeløb flere steder rundt om i landet.
Foreningen fik travlt med at forberede overgangen til den nye epoke. 6 juli 1909 blev det sidste løb redet på Eremitagen, hvor E. Monrad-Aas vandt et steeplechase på ryggen af Orphan Jim.
Hvidegaard – der ikke ligger langt fra Galopbanen, og stadig eksisterer – blev indviet i 1909. Det blev senere til A/S Dansk Fuldblodsstutteri, der omkring 1940 havde fem fuldblodshingste og 56 fuldblodshopper udstationeret forskellige steder i Danmark.
Clauson-Kaas blev især kendt som hestesportsmand og fuldblodsopdrætter. Han var manden bag anlæggelsen af galopbanen syd for Dyrehaven og i 1906 blev han administrerende direktør for selskabet Klampenborg Væddeløbsbane.
På forskellig vis tog han initiativ til fremme af fuldblodsavlen. Det var således ham, der oprettede Stutteriet Hvidegaard i 1909.
I paddocken på Klampenborg Galopbane kan man se en statue af Clauson-Kaas.
Åbningen af Klampenborg Væddeløbsbane blev en enorm succes og en rigtig københavner-begivenhed med trængsel på tilskuerpladserne.
Premieredagens succes kunne aflæses på den imponerende totalisator-omsætning på 70.204 kr. – det var rigtig mange penge dengang.
Blandt de mange kendte københavnere til indvielsen var bl.a. Frants L.Olsen, der plaskede husvandt rundt mellem Lensgrever og revykendisser.
Som altid sluttede han dagen af med at nyde et par hummere hos Restauratør Neindam i den indre by.
Om løbene kunne man læse:
”Eremitageløbene” i Juli måned er den Københavnske Sommers allerfineste begivenhed, Til den elegante morskab møder Hoffet, Staldetaten og Diplomaterne i spidsen af det fornemste selskab:
Rigets højeste Adel og lavere Noblesse, de i Rangen ophøjede Finantser, den unge Herreverden, de smaa Frøkener fra Godserne og Strandvejens tennisspillende arvinger på mindst 200.000 rigsdaler – altså hele kransekagen.
Paaklædningen er Formiddagsgala, Damerne lys Overraskelse, Herrerne dæmpet Korrekthed. Om denne glimrende skare, der fortrinsvis bevæger sig i Nærheden af Dommertribunen og det af Hoffet occuperede Terræn: Det frie Kjøbenhavnske Borgerskab i varm og ærbødig Beundring forvisset om at deltage i Indbegrebet af highlife og overvære en mageløs udfoldelse af aristokratisk Luksus og Pragt – og svingende sig om et hele, ned over den bølgende gulblå Slette under Julihimmelens Glød, kantet af Vognrækker og Tilskuere i Trængsel. Det er den ædle Hesteavlers Vej til Ros og Magt!
FIRMAERNE FIK INTERESSE FOR GALOPBANEN
Den økonomiske afmatning i 1920’erne betød, at Klampenborg Væddeløbsbane måtte finde alternative indtjeningsmuligheder.
På det tidspunkt var sponsorbegrebet temmelig nyt. I første omgang var det spiritusbranchen repræsenteret med White Horse Whisky og C.L.O.C Ærespræmieløb.
Førstnævnte var i adskellige år hovedløbet på åbningsdagen.
ET ÅRS FORBRUG AF ASPIRIN!
De Danske Spritfabrikker blev så interesserede i galopsporten, at de oprettede en væddeløbsstald, der bl.a. havde Derbyvinderne C.L.O.C i 1930 og Cacao i 1941.
Man brugte flittigt galopsporten i markedsføringen – bl.a. husker mange nok den populære TV-serie ”Huset på Christianshavn”, hvor man ser et billede på væggen af C.L.O.C i værtshuset ”Hos Emma”.
Endvidere skal nævnes Bayer Koncernen, der stod bag Aspirin Pokalen, hvor ejeren af den vindende hest ikke alene modtog en særdeles eftertragtet pokal, men også et års forbrug af Aspirin – lad os ikke håbe, at den heldige fik brug for alle pillerne!!
Tilskuerne på Klampenborg Galopbane blev i 1938 vidne til en usædvanlig og ret enestående episode.
Det skete i Derby Trial Stakes, da Harry Blackshaw på Lundtofte ville passere Pasha med George Younger i sadlen.
På et tidspunkt drejede Pasha hovedet og nåede at bide Lundtofte i halsen, men mistede derved selv et øjeblik balancen, hvorfor Lundtofte vandt med et kort hoved.
Og mon ikke, at Pasha prøvede på det samme i selve Derbyet – men grosserer Bang og Valentin Hansens Lundtofte blev Derbyvinder.
Fremgangen for sporten i 30’erne skabte et problem – der manglede heste til at fylde felterne tilstrækkeligt op.
Men her kom kammerherre O.C. Scavenius, der var tiltrådt som formand i 1927 og Sekretær Axel Clausen ind i billedet for at løse problemet.
Der blev importeret heste fra England, Irland, Belgien og Tyskland til såvel avl som væddeløb.
Det betød flere heste i løbene, større omsætning i totalisatoren, flere publikummer og højere præmiesummer.
Man var kommet ind i en god cirkel. Resultatet kan tydeligt ses af Dansk Væddeløbskalender, der kunne oplyse, at der i tiåret 1930-39 var blevet importeret 600 heste til væddeløb og avl!
Axel Clausen var i det hele taget et fantastisk aktiv for sporten. En mand, der aldrig sparede sig selv. Hans alt for tidlige død i 1943 var et alvorligt tab for Dansk Galopsport.
FRISTED PÅ GALOPBANEN
Det var ventet, at sporten ville få det vanskeligt i krigsårene. Men tværtimod oplevede man det stik modsatte under Krigen og i resten af 40’erne.
Muligheden for at ”tænke på noget andet” var ikke mange. Men på Klampenborg Galopbane fandt man et fristed – en adspredelse fra den alvorlige hverdag.
Det gamle publikum holdt ved og mange nye kom til, og selvom der blev færre heste at spille på i krigsårene, så steg indtægterne støt – ikke mindst gennem det større spil i totalisatoren.
Udviklingen fortsatte efter krigen og 40’erne er måske de bedste sporten nogensinde har oplevet.
På Derbydagen i 1944 passerede man for første gang den halve million kroner i omsætning og da den sidste krone var omsat, havde man nået 608.000 kroner, hvoraf der alene i Derbyet blev spillet for 170.000 kroner!
“VÆDDELØBENE PÅ KLAMPENBORG BEGYNDER I DAG”
Kun adgang for folk med cykler og ingen totalisator i dag.
Klokken 14 slår Galopbanen sine porte op for at begynde den mærkeligste sæson i Banens 46 årige historie. Der bliver kun adgang for medlemmer af ”Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme samt personer, der ankommer pr. cykel til Banen”.
Og det er ikke nok at sige, at man kom pr. cykel. Kontrollørerne vil se cyklen, som skal parkeres på den autoriserede cykleplads.
Løbene begynder som nævnt kl. 14. Forsalg af programmer finder kun sted gennem Københavns Telefonkiosker.
HESTEINTERESSERET UNGDOM – HU
27. april 1945 blev HU – Hesteinteresseret Ungdom – stiftet med det formål at arbejde for fremme af kendskab og interesse for hesteavl og hestesport blandt ungdommen.
Foreningen gjorde i mere end 50 år et enormt enormt arbejde for galopsporten, ikke mindst gennem magasinet Fuldblod, der i 1971 blev medlemsblad for Ædle Hesteavl.
HU’s navn vil altid være forbundet med Niels Billekop, hvis halve liv var Foreningen.
EVENTYRET DER SLUTTEDE MED MED EN BRAND PÅ RHINEN
Alle ingredienserne var tilstede til fortællingen om en af de helt store succeshistorier:
Den fremadstormende forretningsmand var blevet gift med den skønne skuespillerinde, og havde fået ideen, der gjorde ham berømt og rig med landets største væddeløbsstald og eget stutteri på sydsjælland…og så!
Hesteejer og skibsreder Jørgen Jensen blev gift med Lilli Holmer i 1954, hvorefter den succesrige skuespillerinde trak sig tilbage. Det store hit på filmlærredet dengang var den 10 dobbelte Oscarvinder ”Borte med Blæsten”.
Heldigvis for Jørgen Jensen var filmen for dyr til at importere til Danmark. Det fødte så ideen, der gjorde ham berømt og særdeles velhavende.
Han ville sejle danskerne over til Landskrona for at se storfilmen. Men desværre spændte skæbnen ben for eventyret.
Under bugseringen på Rhinen fra værftet i Køln til Vlaardingen for endelig færdiggørelse, kolliderede skibet med en belgisk flodtanker, Diamant af Antwerpen, nær Emmerich ved den tysk/hollandske grænse.
Begge skibe blev sat i brand af den udstrømmende benzin fra Diamant og Tina Scarlett, der udbrændte.
Årsagen til ulykken skyldtes, at styremaskinen svigtede, hvorefter slæbetrossen sprang. Medvirkende til årsagen var Værftetes anvendelse af delvis ukyndigt personale.
BANEN BRÆNDER!
Klampenborgs hovedtribune er bygget samme år som banen blev indviet i 1910, og så er andre ståtribuner og mellembygninger kommet til senere.
En ny Tribunebygning blev indviet i foråret 2000, idet den gamle bygning (sadleplads) som indeholdt cafeteria, totalisator, udendørs ståtribune og speakertårn til navnkundige Henrik Leth, banens løbsrreferant gennem en menneskealder, nedbrændte totalt i december 1998 efter at bygningen havde været lejet ud til et selskab.
Brandfolkene forsøgte forgæves at hælde vand på ”Højen” og Hovedtribunen for at redde dem – men forgæves.
Den nye bygning blev tegnet af arkitekterne Dissing & Weidling og var lavet efter en over- ordnet idé for moderne væddeløbsbaner. Det mest interessante er nok, at man fik opført en udendørs balkon, så man kunne se hestene blive fremvist inden løbenes begyndelse.
GALOPSPORTENS STEMME
Henrik Leth var ikke en original i gængs forstand, men et unikum, som mange forsøgte at kopiere eller parodiere. Bedst er naturligvis Thomas Ejes Linie 3-fortolkning af Henrik Leths medrivende, engagerende og spændende opløbsbeskrivelser.
Det kræver en hel del at kunne følge op til 12-16 heste samtidig. Det mestrede Henrik Leth. Han havde overblik, hurtighed, forberedelse i orden – han mestrede det hele.
I det civile liv var Henrik Leth en meget respekteret chef, og på Klampenborg Galopbane vil hans stemme for evigt være husket og savnet.
