
Zakopane fratog Espen Hill titlen i SFK Jubileumslöpning (L)
Stall Perlens St. Leger-vinder fra i fjor slog den forsvarende mester med en hals i søndagens største opgør

Stall Perlens St. Leger-vinder fra i fjor slog den forsvarende mester med en hals i søndagens største opgør

Tre storløb til Niels Petersen og Carlos Lopez på en eftermiddag, hvor to forsvarende mestre holdt stand

Supremacy-sønnen vandt sin femte sejr i syv svenske starter

Ubesejret i to starter, og denne gang med ni længder — Francisco Castro lukkede dagen med endnu en 2-årssejr

To Listed-løb, to forsvarende mestre og 1,5 millioner kronor på én eftermiddag

Onsdagen på Jägersro blev en kvindedag. Kvindelige ryttere vandt seks af de syv opgør, Alina Öhgren åbnede med en double, og Nathalie Johnsson trænede to vindere, hvoraf hun red den ene selv. Zidane tog Klasse 2-handicappet, og 2-årsløbet gik til Inns Of Magic.

Lulu Tøpholms L.T. Racing afsluttede søndag en magisk forlænget weekend med to sejre på Jägersro, da både 2-årige Persuade Me og 7-årige Moon String indrammede programmet. Tøpholm har dermed kunne fejre fem sejre i fire forskellige lande på bare tre dage.

Søndagens V64-spil på Jägersro indledes med et 3-årshandicap over 2200 meter, hvor topvægten på 62 kilo bæres af Fredrik Reuterskiölds Ferrari BF. Med i feltet er også Bettina Andersens svenske Derby-2’er Missing og Lennart J:r Reuterskiölds svenske Derby Consolation-vinder Icefall.

Lørdagen på Jägersro blev hjemmebanens Francisco Castros forestilling: Træneren vandt både dagens største løb, Roussica Mile, med Civilon og fortsatte sin imponerende 2-årsstime med Matteusinthejungle. Birgitte Nielsens Jazoo sørgede for en dansk sejr i overlegen stil.

Sveriges Derby- og Oaks-serie skal i 2028 rides på græs. Det ligger fast, idet galopsporten på Jägersro ophører i løbet af 2028. Skånska Fältrittklubben, som ejer ‘varemærket’ Svenskt Derby, har ønske om, at hele løbsserien flytter til Göteborg – og det vil Svensk Galopps bestyrelse nu tage videre.

Francisco Castro og Elione Chaves vandt for anden gang på stribe Jägersros maidenløb for 2-åringer, denne gang med Cotai Glory-sønnen Jack Dawson. Bag ham fulgte Roy Arne Kvislas Noble Joker, mens Veronika Jandovás to Klampenborg-trænede 2-åringer tog tredje- og fjerdepladsen.

De Tre Charmörerna, som i forvejen står bag storløbsvindende Abby, har nu også investeret i et Derbyhåb til 2027. “En hingst efter Space Traveller, som netop er ankommet til stalden”, fortæller Lennart J:r Reuterskiöld til GalopSport.

En stor weekend i skandinavisk galopsport endte på samme måde som den begyndte – med Niels Petersen og Carlos Lopez i hovedrollerne. Mindre end et døgn efter deres fire sejre Derbydagen på Klampenborg, hjemførte makkerparret søndag eftermiddag Svenskt Oaks på Jägersro, da Lady Irene førte fra start til mål og sikrede sig førstepræmiens 500.000 svenske kronor.

Mindre end et døgn efter, at feltet er kommet over målstregen i Bucherer Dansk Derby på Klampenborg, rides Svenskt Oaks på Jägersro. Opgøret har samlet ni deltagere i kampen om førstepræmiens 500.000 svenske kronor, og Patrick Wahl-trænede Mazikeen står med det højeste handicap på 78.

Jacob Kvisla vandt ikke et eneste af de tre finaleløb, da Ole Larsen Young Riders’ Championship onsdag middag blev afgjort på Jägersros dirt-track. Men med et solidt forspring fra seriens tidligere afdelinger og placeringer i alle tre finaler kunne den norske Bro Park-lærling alligevel lade sig hylde som samlet vinder af den skandinaviske ungrytterserie – foran Evelina Rönnlund og Lorenzo Putzulu.

Glæsner Racings Doc Holliday førte søndag aften an i en ren magtdemonstration af dansk opdræt i Svenskt Derby. Appel Au Maitre-sønnen triumferede overlegent med ni længder foran Missing og Bruce Almighty. Alle tre er opdrættet på Stutteri Hjortebo, og samtidig endte Niels Petersens tre Derbykandidater som nummer ét, tre og fire.

Lennart J:r Reuterskiöld fik også sat sit præg på den svenske Derbydag med to sejre indenfor selve Derbyserien. I Derby Day Sprint over 1200 meter gik førstepræmiens 250.000 svenske kronor til JWC Bloodstocks Bushwacker, og i Svenskt Derby Consolation førte danskopdrættede Icefall fra start til mål.

For to år siden vandt Fredrik Reuterskïold-trænede Lamborghini BF Derby Day Sprint, men i fjor måtte han nøjes med andenpladsen i Zawawi Cup (L) bag rivalen Aurinko. I 2026-udgaven af Zawawi Cup (L) var der aldrig tvivl om udfaldet, og topsprinteren sikrede sig førstepræmiens 350.000 svenske kronor til Hästgruppen i Lund AB.

Et enkelt af Sveriges Derbydags storløb gik til Bro Park, nærmere betegnet Roy Arne Kvisla, som i Malmö Stads Pris om 400.000 svenske kronor sadlede U S Goldtown til sejr. Speightstown-sønnen vandt med trekvart længde foran Niels Petersens norske Kriteriumsvinder Our Bear.

På søndag afgøres det, hvem der skriver sig ind i historien som vinder af Jockeyklubben Svenskt Derby 2026. 12 deltagere blev starterklæret mandag morgen, heriblandt Mr Ascots Tonnant, der trænes af Pia Brandt i Chantilly. Tonnant trak startspor nummer otte, lige udvendigt for Derby Trial-vinderen Doc Holliday.

Danske Airborne Racings 3-årige Icefall førte samtlige 2200 meter i onsdagens Derby Next Stop på Jägersro. Juniper Tree-sønnen måtte dog kæmpe hårdt for sejren mod den norske gæst Charlie Nosto, som også bar to kilo mere på ryggen, hvorefter der blev fire længder yderligere til Iyan.

Det danske ejerpar Anna Dorthe og Rune Skov kunne onsdag eftermiddag juble over endnu en stor opvisning af deres 3-årige fartkanon Twilight Hero på Jägersro. Den Stine Schäfing-trænede hingst vandt uhyre let Kay Jensens Pris med fire længder i hænderne på Carlos Lopez.

I historisk kontekst har Voterlöpning mindre end 20 år på bagen, og Francisco Castro kan nu kalde sig vinder af ikke mindre end fem af disse udgaver. Søndag eftermiddag førte Papa Joe fra start til mål under Maikel Narvaez Bravo og sikrede sig en halv million svenske kronor foran U S Goldtown og Ferrari BF.

Både Svenskt Derby den 12. juli og Dansk Derby den 1. august er i spil for Kiri og Tom Glæsner Larsens 3-årige Doc Holliday efter søndagens vilde opvisning i Derby Trial på Jägersro. Den danskopdrættede Appel Au Maitre-søn var aldrig ude af en canter, førte hele vejen og vandt afstoppet med fem længder foran forbedrede Icefall.