Lamborghini BF urørlig i Zawawi Cup (L)

For to år siden vandt Fredrik Reuterskïold-trænede Lamborghini BF Derby Day Sprint, men i fjor måtte han nøjes med andenpladsen i Zawawi Cup (L) bag rivalen Aurinko. I 2026-udgaven af Zawawi Cup (L) var der aldrig tvivl om udfaldet, og topsprinteren sikrede sig førstepræmiens 350.000 svenske kronor til Hästgruppen i Lund AB.


Lamborghini BF (Holy Roman Emperor) blev redet til en sikker længdes sejr af Elione Chaves, og duoen slog Niels Petersen-trænede Soulofchess (Gutaifan) og Tord Nilssons Kinsman (Exceed And Excel), mens Abby (Appel Au Maitre) blev fjerde før Aurinko (Karakontie) og Crystal Love (Oasis Dream).

Lamborghini BF var storfavorit i det traditionsrige sprintopgør, og han har nu vundet 11 af sin karrieres 17 starter med en samlet præmiesum på 1.842.776 svenske kronor.


Lamborghini BF og Elione Chaves vinder Zawawi Cup (L) foran Soulofchess med Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Det var samtidig hestens fjerde sejr på stribe siden hjemkomsten fra vinteropholdet i Dubai, hvor han kun nåede at starte en enkelt gang som syvende.

I sine seneste tre starter har Lamborghini BF vundet Jägersro Sprint (L), Bro Park Vårsprint (L) og nu Zawawi Cup (L).


Lamborghini BF og Elione Chaves modtages af team Fredrik Reuterskiöld og Hästgruppen i Lunds Berno Fonsander efter sejren i Zawawi Cup (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Seneste artikler

Scroll to Top