
Dansk St. Leger til King To Be; My Fortune ‘back to back’ i Skandinavisk Grand Prix
Bettina Andersen og Oliver Wilson tog begge lørdagens hovedløb på en meget blød efterårsbane i Klampenborg.

Bettina Andersen og Oliver Wilson tog begge lørdagens hovedløb på en meget blød efterårsbane i Klampenborg.

Lise Leth, enke efter Klampenborgs mangeårige banespeaker Henrik Leth, døde i sit hjem tirsdag den 14. oktober, 90 år gammel.

Klampenborg afholder lørdag den 17. oktober sæsonens næstsidste løbsdag med otte løb og 811.000 kroner i puljen.

Huntington førte fra start til mål i Højgård Hestehospital Vinterfavoritternes Ærespræmie om 250.000 kroner

Klampenborg er på lørdag vært for Højgård Hestehospital Vinterfavoritternes Ærespræmie over 1600 meter

Elkær Stutteri Fuldblods Fond lagde navn til tre af lørdagens otte løb på Klampenborg, og dagens bedst betalte, finalen i handicapserien, blev vundet af Kenneth Hansen og Gitte Wolles Classic Blaze. I Hoppeløbet skar Derby-treeren Red Moondancer målstregen som vinder foran Sealove.

Lørdagens løbsdag på Klampenborg er Elkær Stutteri Fuldblods Fonds dag med tre handicaps under fondens navn – heriblandt finalen i handicapserien over 1800 meter, der med 120.000 kroner er dagens bedst betalte løb.

Bente og Magne Jordanger sagde nej til en million kroner for Voix Du Maitre på sidste års Scandinavian Open Yearling Sale. Lørdag eftermiddag hentede Appel Au Maitre-sønnen 300.000 af dem hjem på Klampenborg – og efter tre starter er han stadig ubesejret.

Dagen efter årets Scandinavian Open Yearling Sale løber sidste års åringer om Danmarks bedst betalte 2-årsløb. Femten heste er anmeldt til Dansk Galops Auktionsløb, og hele Klampenborgs lørdag står i det franske auktionshus Arqanas tegn.

Damernes Dag på Klampenborg bød foruden hovedbegivenhederne Dansk Oaks og Dansk Kriterium bl.a. også på amatørrytternes traditionsrige Taittinger Skandinavisk Ladies Cup, som blev vundet af danske Matilde Kløve, og de lige så traditionsrige Best Dressed-konkurrencer. Hér får du hele løbsdagen gennem fotograf Burt Seegers kameralinse.

Lady Irene vandt lørdag BOLOU Fine Jewellery Dansk Oaks med tre en halv længde foran staldkammeraten Jazz. Den Niels Petersen-trænede hoppe har allerede Svenskt Oaks på cv’et og kan som den første i historien vinde alle tre skandinaviske Oaks. Næste stop er Norsk Oaks hjemme på Øvrevoll.

Bent Olsens Stepdance var overladt til sig selv i oddsbilledet, men vandt lørdag Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium med et hoved foran Søren Jensens Mallee Sand. De 150.000 kroner gik til Stald Spitco i dagens største overraskelse — vinderens første sejr i tredje forsøg.

Niels Petersen vandt lørdag Racing Club Klampenborg Racing Bowl med Grey Tycoon og Dansk Oaks med Lady Irene, og de 310.000 kroner rakte til at overhale Lea Olsen i trænerchampionatet. Efter Damernes Dag skiller kun 4.670 kroner de to.

82 heste, ni løb og 953.000 kroner i præmier. GalopSport har gennemgået hele programmet til lørdagens Damernes Dag på Klampenborg og talt hver eneste træner, rytter, ejer, opdrætter, avlshingst og avlshoppe op.

Klampenborg er lørdag klar til endnu et brag af en skandinavisk storløbsdag – denne gang med Dansk Oaks og Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium som de store hovedbegivenheder. 14 hopper blev mandag morgen starterklæret i Dansk Oaks, mens der bliver fuldt hus med 15 deltagere i de 2-åriges Kriterium.

Handicappernes festaften på Klampenborg fredag fik den hovedhistorie, der var lagt op til: I Sensommer Cup leverede Bettina Andersens Silver Legend varen som storfavorit og satte de rivaler på plads, der sluttede foran ham i Golden Mile (L) i maj. Aftenens tre velbetalte handicapfinaler endte alle på svenske hænder, mens 2-årsløbet blev vundet af Young Eagle for L.T. Racing og Veronika Jandová.

Tidligere træner Desmond Scarlett, der sov ind den 19. august, bisættes fredag den 28. august kl. 12.00 fra Sankt Knud Lavard Kirke i Kgs. Lyngby.

GalopSport har modtaget den triste melding om, at tidligere jockey og Derbyvindende træner Desmond Scarlett er afgået ved døden. “Des” kom til Norge fra England i 1967, og to år senere flyttede han til Danmark, hvor han især vil blive husket for sine mange store resultater som træner på Klampenborg.

Patrick Wilson-trænede Kohira aflagde lørdag eftermiddag sin maidentitel i karrierens anden start, og sørgede sammen med Veronika Jandovás debuterende Space Memory for en double til Lulu Tøpholm. Senere på eftermiddagen vandt Reine d’Allure også i de lyseblå farver.

Præcis to uger efter Derbydagen, er Klampenborg på lørdag eftermiddag vært for syv løb med første start kl. 12:45. Dagen byder bl.a. på tre indledende afdelinger af Klampenborgs populære Handicap-serie, samt et velbesat maidenløb for den yngste årgang med 12 startende. Se startlisten hér.

Burt Seeger har haft rollen som banefotograf på Klampenborg siden 1960’erne. På Klampenborgs Derbydag 2026 var Burt at finde overalt – i jockeyrummet, paddocken, publikumsarealet blandt de tæt på 7.000 tilskuere, i svinget, ved målstregen – og i vindercirklen. Hér får du Derbydagen set igennem Burts kameralinse.

Skandinaviens handicapper Nicholas Cordrey har nu sat nye tal på deltagerne i lørdagens Bucherer Dansk Derby, Bucherer Derby Consolation og Bet25 Larch Ærespræmie. Hér kan du se, hvordan de 29 heste handicapmæssigt kom ud af Derbydagen.

Efter mere end et århundredes forgæves jagt vandt familien Lauritzen endelig Dansk Derby, da Cosmopolitan sejrede for Stald Shaker – og gav Søren Jensen sin femte Derby-triumf og Jules Mobian sejr i sit allerførste Derby-ridt.

Med tre sejre og flere øvrige placeringer nåede Stutteri Hjortebo akkurat over en million danske kroner i samlet indtjening, mens både træner Søren Jensen og jockey Jules Mobian stod for en indtjening på over 700.000. Hér får du en grafisk fremstilling over Derbydagens vindere i tal.