Dansk Kriterium: Stepdance snød alle med et hoved

Ingen havde regnet med Stepdance. Bent Olsens 2-årige vallak blev sendt af sted til 30,69 i vinderodds i Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium, men på målstregen var han hovedet bedre end favoritten Mallee Sand.


Stepdance (Al Shemali) besejrede Søren Jensens Mallee Sand (Footstepsinthesand) i et tæt opgør over de 1400 meter, og herfra var der hele otte længder ned til Niels Petersen-trænede Huntington (Hunter’s Light).

Førstepræmien på 150.000 kroner tilfaldt Stald Spitco.

Maikel Narvaez Bravo red vinderen, som er opdrættet af Berner Olsen.


Stepdance og Maikel Narvaez Bravo nedkæmper Mallee Sand med Oliver Wilson i Købmand Herman Sallings Mindeløb – Dansk Kriterium. Foto: Burt Seeger.

Det var Stepdances første sejr, og den kom i hans tredje forsøg. De to foregående gav en fjerde- og en femteplads, og på den bløde efterårsbane leverede han et brag af en formforbedring.

Løbet var ellers lagt op som et opgør mellem de allerede etablerede 2-årsnavne. Bettina Andersens La Belle Appelée (Appel Au Maitre) vandt Stutteri Hjortebo Produce Stakes den 18. juli med Stepdance i præmierækken bag sig, og Mallee Sand var tredje i Goffs Futurity Stakes bag suveræne Romanov (Starspangledbanner).

Lørdag vendte Stepdance det hele på hovedet, mens Produce Stakes-vinderen blev nummer syv.


Stepdance og Maikel Narvaez Bravo nedkæmper Mallee Sand med Oliver Wilson i Købmand Herman Sallings Mindeløb – Dansk Kriterium. Foto: Burt Seeger.

Bag de tre første fulgte Lokalebasen.dk’s Storm Shadow (Appel Au Maitre) og Lea Olsens Happytobealive (Appel Au Maitre) på de sidste præmiegivende pladser.

Bent Olsen havde tre af de tolv startende — foruden vinderen også Half Angel (Moohaajim) og Fuerza (Red Cactus).

Stepdance blev den anden danske Kriteriumsvinder efter avlshingsten Al Shemali (Medicean). I 2020 blev My Jamil den første, og Stepdance er akkurat som hende opdrættet af Berner Olsen.


Stepdance og Maikel Narvaez Bravo med opdrætterparret Lene og Berner Olsen og træner Bent Olsen efter triumfen i Købmand Herman Sallings Mindeløb – Dansk Kriterium. Foto: Burt Seeger.

Stepdance er samtidig ud af den tidligere 2-årsstjerne Hongkong Paradigm (Pistachio), som netop i Bent Olsens træning både vandt Skandinavisk Opdrætningsløb og Dansk Galops Auktionsløb tilbage i 2015.

Hongkong Paradigm er selv helsøster til Vinterfavoritten Silverstone, der senere også blev dobbelt Oaks-vinder – ligeledes for Bent Olsen – og deres mor, Loquita (Final Appearance) vandt bl.a. Dansk Oaks i Hanne Bechmanns varetægt.


Stepdance og Maikel Narvaez Bravo efter triumfen i Købmand Herman Sallings Mindeløb – Dansk Kriterium. Foto: Burt Seeger.

Stepdance sørgede for Kriteriumstriumf nummer syv i alt for Klampenborgs regerende championtræner Bent Olsen.

Det var den fjerde i Danmark efter Reventon (2008), Falconet (2012) og Kis Me Again (2024), mens det desuden er blevet til sejre med Elusive Time (2010) og Queen Estoril (2017) i Norsk Kriterium, samt i Svenskt Kriterium (2013) med Hongkong Star.


Sejrspodiet efter Købmand Herman Sallings Mindeløb – Dansk Kriterium. Foto: Burt Seeger.

Klampenborg · Damernes Dag

Dagen i tal

Ni fuldblodsløb lørdag den 5. september 2026 · de fem præmiegivende pladser i hvert løb tæller med

70 startende heste · 971.560 kroner fordelt · prøveløbet er holdt udenfor

Dagens store vinder

Niels Petersen

Dansk Oaks med Lady Irene og Racing Club Klampenborg Racing Bowl med Grey Tycoon — plus 2. i Oaks med Jazz og 3. i Dansk Kriterium med Huntington.

2 / 5sejre af startende

31,9 %af dagens præmiesum

310.000kroner på dagen

Trænerchampionatet Lea Olsen førte med 195.820 kr. før løbsdagen — nu er Petersen foran med 4.670

Træneretop 7 efter indløbne præmier

1Niels Petersen2 sejre310.000 kr.
2Bent Olsen1 sejr162.170 kr.
3Lea Olsen3 sejre109.510 kr.
4Søren Jensen0 sejre101.000 kr.
5Bettina Andersen1 sejr79.260 kr.
6Tina Mortensen0 sejre50.000 kr.
7Jan-Erik Neuroth0 sejre35.000 kr.

Jockeystop 7 efter indløbne præmier

1Carlos Lopez2 sejre253.970 kr.
2Oliver Wilson1 sejr173.750 kr.
3Maikel Narvaez Bravo1 sejr170.750 kr.
4Per-Anders Gråberg2 sejre78.750 kr.
5Lorenzo Putzulu0 sejre75.000 kr.
6Mikkel Mortensen1 sejr52.650 kr.
7Diego Pedroza0 sejre50.000 kr.

Ejeretop 7 efter indløbne præmier

1Stald Spitco1 sejr150.000 kr.
2Stall United1 sejr150.000 kr.
3Elkær Stutteri1 sejr125.000 kr.
4Waleed Zawawi0 sejre93.250 kr.
5Lokalebasen.dk A/S0 sejre50.000 kr.
6My Stable, Kirk, Tom, Hanne og Bettina1 sejr36.500 kr.
7JWC Bloodstock Ltd0 sejre35.000 kr.

Avlshingstetop 7 efter indløbne præmier

1Study Of Man1 sejr185.000 kr.
2Appel Au Maitre2 sejre152.090 kr.
3Al Shemali1 sejr150.000 kr.
4Footstepsinthesand1 sejr97.500 kr.
5Juniper Tree0 sejre91.950 kr.
6Dark Angel1 sejr50.000 kr.
7Hunter’s Light0 sejre43.760 kr.

Opdrætteretop 7 efter indløbne præmier

1Berner Olsen1 sejr150.000 kr.
2Ballylinch Stud1 sejr150.000 kr.
3Stutteri Hjortebo3 sejre106.120 kr.
4Waleed Zawawi0 sejre75.000 kr.
5Elkær Stutteri0 sejre75.000 kr.
6Stutteri Stork1 sejr66.260 kr.
7Yeomanstown Stud1 sejr50.000 kr.

Trænet i

1Danmark48 startende6 sejre560.960 kr.
2Norge7 startende2 sejre345.000 kr.
3Sverige15 startende1 sejr65.600 kr.

Opdrættet i

1Danmark20 startende5 sejre553.820 kr.
2Irland7 startende2 sejre224.940 kr.
3Sverige8 startende1 sejr118.950 kr.
4Frankrig5 startende1 sejr67.450 kr.
5England2 startende0 sejre6.400 kr.

Kun de fem præmiegivende pladser i hvert løb tæller med — bonusser og ærespræmier er ikke medregnet.
Top 7 pr. kategori efter indløbne præmier. Opdrættere på udenlandsk opdrættede heste er slået op i Svensk Galopps hesteregister.

GalopSport.dkKilde: Dansk Galops sportssystem og Svensk Galopps hesteregister

Seneste artikler

Scroll to Top