Bullet Bling tog føringen fra start og slap den ikke i Mischa Kahns Minneslöpning, hvor han vandt med knap to længder. Det var karrierens tredje sejr for Niels Petersens 3-årige hingst, der tidligere i år blev fjerde i Svenskt Derby.
Mischa Kahns Minneslöpning over 1600 meter på dirt-track havde 225.000 svenske kronor i puljen, var forbeholdt 3-årige og havde fire startende.
Carlos Lopez tog resolut taktstokken med Bullet Bling (Violence) og fulgte derefter rails hele vejen. Ferrari BF (Mo Town), feltets højest handicappede med 89, lå med bag den førende og gjorde et forsøg midt på opløbet, men Bullet Bling forsvarede sig og vandt med knap to længder.
Bagude blev der langt til U S Goldtown (Speightstown) og Lamnol (Oasis Dream).
“Bullet Bling var ganske kvik fra start. Han er en hest med meget amerikansk blod, som gerne vil have højt tempo, så jeg lod ham galoppere på. Både distancen og underlaget passede ham perfekt, og han bliver kun bedre næste år”, sagde Carlos Lopez.
Tilbage i sit rette element

Bullet Bling vandt direkte i sin debut i Skånelandlöpning sidste år. I år blev han fjerde i Svenskt Derby og syvende i den norske udgave, og søndagens sejr var hans tredje på syv starter. Han har tjent 465.000 svenske kronor, ejes af Bling Enterprise og er opdrættet af Ringfort Stud.
“Med facit i hånden var det nok lidt forkert at tage ham op på derbydistancen. Over 1600 meter på dirt-tracken er han i sit rette element”, sagde Niels Petersen.
Dagen gav Bling Enterprise og Niels Petersen både denne sejr og andenpladsen i dagens største løb, hvor Inzain Bling (Hello Youmzain) blev nummer to i Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris.

Målfoto i dagens sidste
Novisserien häck final over 3450 meter blev afgjort mellem tre heste.
Ghost Town (Go Go Gadget) førte feltet frem til knap en omgang før mål, hvor Yobro (Al Wukair) avancerede op og satte udvendigt pres på den førende.
Derfra kæmpede de to side om side over de afsluttende fem hække, og opgøret ind mod målstregen blev så tæt, at det måtte afgøres på fotoet.
Yobro var først med en hals på 4.07,9, og fem længder tilbage fulgte Lionell (Appel Au Maitre).
“Efter flere tredjepladser tidligere år føles det godt, at Yobro endelig fik en sejr. Nu skal vi lade op til næste sæson”, sagde Sigyn Dysell.
Den 5-årige vallak har 32 starter og seks sejre bag sig, men dette var hans første i forhindringssammenhæng. Han mødte med 65 kilo mod Ghost Towns 73.
Bro Park · Sveriges storløbssøndag
Dagen i tal
Ni præmieløb søndag den 18. oktober 2026 · alle heste i mål tæller med, startpenge inklusive
66 heste i mål · 2.208.938 kronor fordelt · bonusser på 114.600 kronor er ikke medregnet
Dagens billede
Tre sejre til Neuroth og Wilson
Jan-Erik Neuroth og Oliver Wilson vandt tre af dagens ni løb: Ellicat Sprint med Crystal Love (Oasis Dream), Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris med Voix Du Maitre (Appel Au Maitre) og SM – Classic med Strike Ten (Alson). Fire svenske mesterskaber blev afgjort, og de gik til Golden Grace (Jimmy Mack), Four Socks (Starspangledbanner), Hello Darling (Alson) og Strike Ten. Dagens største udbetaling blev Voix Du Maitres 225.000 plus en avlsbonus på 50.000 i Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris, dagens bedst betalte løb. Hjemmebanens Patrick Wahl startede elleve heste uden at vinde et løb.
275.000 kr.Voix Du Maitres sejr med avlsbonus — dagens største udbetaling
14heste i mål i SM för 2-åriga hästar, dagens største felt
En halsmarginen i to af dagens løb
Dagens ramme ni præmieløb fra 1200 til 3450 meter · syv på græs, et på dirt-track og et hækkeløb · dertil en kvalløbning uden præmier · fire af løbene var svenske mesterskaber.
Træneretop 8 efter indløbne præmier
| 1 | Jan-Erik Neuroth | 3 sejre | 461.000 kr. | |
| 2 | Patrick Wahl | 0 sejre | 368.500 kr. | |
| 3 | Annike Bye Hansen | 1 sejr | 316.500 kr. | |
| 4 | Niels Petersen | 1 sejr | 225.000 kr. | |
| 5 | Annika Sjökvist | 1 sejr | 151.500 kr. | |
| 6 | Lennart Reuterskiöld Jr | 1 sejr | 125.000 kr. | |
| 7 | Julian McLaren | 0 sejre | 108.200 kr. | |
| 8 | Kajsa Svensson Holmsten | 0 sejre | 67.000 kr. |
Jockeystop 8 efter indløbne præmier
| 1 | Oliver Wilson | 3 sejre | 613.250 kr. | |
| 2 | Nicolaj Stott | 2 sejre | 414.000 kr. | |
| 3 | Carlos Lopez | 1 sejr | 363.000 kr. | |
| 4 | Per-Anders Gråberg | 1 sejr | 263.500 kr. | |
| 5 | Jacob Johansen | 0 sejre | 132.920 kr. | |
| 6 | Alina Öhgren | 0 sejre | 95.380 kr. | |
| 7 | Maikel Narvaez Bravo | 0 sejre | 68.500 kr. | |
| 8 | Nathalie Johnsson | 1 sejr | 50.000 kr. |
Ejeretop 8 efter indløbne præmier
| 1 | 1 sejr | 316.500 kr. | ||
| 2 | 2 sejre | 287.000 kr. | ||
| 3 | 1 sejr | 225.000 kr. | ||
| 4 | 1 sejr | 170.000 kr. | ||
| 5 | 1 sejr | 150.000 kr. | ||
| 6 | 1 sejr | 125.000 kr. | ||
| 7 | 0 sejre | 100.000 kr. | ||
| 8 | 0 sejre | 76.500 kr. |
Avlshingstetop 8 efter indløbne præmier
| 1 | Alson | 2 sejre | 372.500 kr. | |
| 2 | Appel Au Maitre | 1 sejr | 247.061 kr. | |
| 3 | Mustajeeb | 0 sejre | 232.500 kr. | |
| 4 | Jimmy Mack | 1 sejr | 171.500 kr. | |
| 5 | Mehmas | 1 sejr | 125.000 kr. | |
| 6 | Barocci | 0 sejre | 114.000 kr. | |
| 7 | Violence | 1 sejr | 112.500 kr. | |
| 8 | Hello Youmzain | 0 sejre | 112.500 kr. |
Opdrætteretop 8 efter indløbne præmier
| 1 | Rävdansens Stuteri AB | 0 sejre | 372.000 kr. | |
| 2 | Stall Perlen | 1 sejr | 225.000 kr. | |
| 3 | Tor Harry Sigfridsson | 1 sejr | 201.500 kr. | |
| 4 | Eva C S Pettersson | 1 sejr | 172.500 kr. | |
| 5 | Stuteri Saccracing AB | 1 sejr | 151.500 kr. | |
| 6 | Tally-Ho Stud | 1 sejr | 125.000 kr. | |
| 7 | Ringfort Stud Ltd | 1 sejr | 112.500 kr. | |
| 8 | Langlais Bdk-SelecViande-Marancourt | 0 sejre | 112.500 kr. |
Trænet i
| 1 | Sverige51 heste | 4 sejre | 1.172.018 kr. | |
| 2 | Norge14 heste | 5 sejre | 1.016.920 kr. | |
| 3 | Danmark1 heste | 0 sejre | 20.000 kr. |
Født i
| 1 | Sverige33 heste | 4 sejre | 1.320.761 kr. | |
| 2 | Irland14 heste | 4 sejre | 504.420 kr. | |
| 3 | England10 heste | 0 sejre | 220.380 kr. | |
| 4 | USA2 heste | 0 sejre | 83.250 kr. | |
| 5 | Frankrig3 heste | 1 sejr | 46.585 kr. | |
| 6 | Danmark4 heste | 0 sejre | 33.542 kr. |
Alle heste i mål tæller med (svenske startpenge på 1.500 kr. inkl.) — bonusser er ikke medregnet.
Top 8 pr. kategori efter indløbne præmier. Fødselsland efter hestens egen landekode (ingen kode = Sverige).
GalopSport.dkKilde: Svensk Galopps sportssystem og løbsprogrammet

























