Øvrevoll aflyser torsdagens løbsdag. Meteorologisk institutt varsler 10-20 millimeter regn i løbet af eftermiddagen, og Norsk Galopp vurderer ikke, at det er forsvarligt at gennemføre løbene.

Norsk Galopp har været i kontakt med Meteorologisk institutt på Blindern flere gange. Onsdag lød prognosen, at de kraftigste byger ville komme om formiddagen, med mulighed for en nedbørsfri eftermiddag.
De seneste prognoser viser i stedet, at der ventes betydelige nedbørsmængder i eftermiddag, anslået 10-20 millimeter.
“På baggrund af vejrprognoserne vurderer vi det ikke som forsvarligt at gennemføre løbene under de rådende forhold og med udsigt til yderligere forværring i løbet af dagen”, skriver Norsk Galopp.
“Vi beklager de ulemper, det medfører for trænere, ryttere og øvrige involverede, men sikkerheden må komme først.”
Aftenens program bestod af syv løb med 56 heste. Det bedst betalte var 2-årsløbet over 1600 meter, hvor vinderen skulle have haft 40.950 kroner.
Aflysningen betyder, at der kun er én løbsdag tilbage af den norske sæson: søndag den 1. november.
Norsk Galopp aflyste tidligere på måneden 5. og 12. november, fordi sandbanen på Øvrevoll skal have nyt sand og ny membran. Eventuelle ændringer omkring den sidste løbsdag vil blive meldt ud samlet, oplyser forbundet.

























