fbpx

RaceTime: Historien om Black Caviar

Galopsporten på den anden side af jordkloden har altid været betydende, og både Australien og New Zealand har fostret adskillige berømte væddeløbsheste. Således også Black Caviar, der var ubesejret i 25 starter og vandt 15 Gruppe-1-løb.


Black Caviar og Luke Nolen.

Black Caviar blev født 18. august 2006 og udviklede sig til en af Australiens bedste galopheste nogensinde. Hun var i både 2010, 2011, 2012 og 2013 kåret som WTRR World Championship Sprinter.

Black Caviar blev trænet af Peter Moody, der havde sit træningskvarter i Melbourne, og bortset fra sine to første starter og i et løb i 2010, havde hun altid Luke Nolen som jockey.

Black Caviar kom til verden på Gilgai Farm i Nagambie i Victoria. Hun voksede op på Goulburn River Property og blev senere sendt til Swettenham Stud i december 2007 for at gå i pre-training. Derefter blev hun solgt til Peter Moody for 210.000 australske dollars på the Melbourne Premier Yearling Sales.

Bag købet stod G.J. Wilkie, K.J. Wilkie, Wertrett Bloodstock, C.H. Mad- den, J. Madden, J.P.A. Hawkes, D.M. Taylor og J. Taylor – alle kendte navne i australsk galopsport.

Black Caviar var efter avlshingsten Bel Esprit og det første føl ud af den ustartede Helsinge, en datter af Desert Sun og Snippets-datteren Scandinavia.

Udover Black Caviar blev Helsinge mor til All Too Hard, en anden af Australiens bedste heste nogensinde.


Billedet herover er fra 1975, kort tid efter Ole Larsen havde redet Benny Jensen-trænede Algarve først over stregen i Svenskt Derby.
Ole Larsen, der herover ses i 1975 sammen med Benny Jensen efter Algarves sejr i Svenskt Derby, red også Black Caviars fjerdemor Love Song til sejr i Dansk Oaks i 1979.

Set med danske briller har Black Caviars avlshistorie en yderligere dimension. Både Helsinge og Scandinavia klinger jo skandinavisk, og Scandinavias mor hed Song Of Norway.

Song Of Norway var selv datter af Love Song, der blev født på Stutteri Nippon i Danmark i 1976 og tre år senere vandt Dansk Oaks med Ole Larsen i bøjlerne.

Siden blev Love Song solgt til Australien, hvor hun altså er blevet stammoder til to af kontinentets største navne – Black Caviar og All Too Hard.

Og så tilbage til Black Caviar igen. Hun vejede 570 kg og var 168 cm høj. I udseende, størrelse etc. mindede hun meget om sin farfar Royal Academy og oldefar Nijinsky.

Black Caviar startede to gange som 2-årig. Hun vandt debuten let med fem længder, hvorefter hun vandt Blue Sapphire Stakes med seks længder.

3-årssæsonen blev indledt med en fire længders triumf i et Listed-opgør.

Konkurrencen blev derefter højnet til Gruppe-2. Opgaven var Danehill Stakes på Flemington Racecourse. Hun snublede da starten gik, men alligevel fandt hun hurtigt balancen igen og vandt let før Wanted med 3/4 længde. Hendes træner Peter Moody udtalte efter løbet: ”I certainly had my hearth in my mouth”.

Det viste sig at være en brystmuskel, der havde forårsaget at hun snublede ved starten. Og det betød så, at hun ikke startede mere i den sæson, men måtte vente til januar året efter.

Den første start blandt ældre heste skete i Gruppe-2-løbet Australia Stakes på Moonee Valley – hun vandt med 2,5 længder. Desværre viste det sig denne gang, at hun havde pådraget sig en skade i højre forben, hvilket holdt hende fra at starte resten af sæsonen.


Black Caviar.

Hun vendte tilbage til væddeløbene som 4-årig i oktober 2010, hvor hun vandt to Gruppeløb. Derefter fulgte så den første start i Gruppe-1-regi. Det var i Patinack Farm Classic på Flemington, hvor hun bl.a. var oppe imod Hay List, en supersprinter af format.

Endvidere var flere af Australiens bedste heste blandt konurrenterne. Hun vandt i “an astonishing demolition job” med fire længder. Løbets resultat gav genlyd over hele Australien. Således udtalte træneridolet Lee Freedman om præstationen: ”The best I have seen”.

Black Caviar vendte tilbage til banerne i februar 2011, hvor hun løb i Lightning Stakes. Hun vandt før Hay List med 3 1/2 længde, og hun passerede mållinien afstoppet. Præstationerne betød naturligvis, at hun skulle give mere og mere vægt til konkurrenterne.

Således i den næste start, hvor vægten var 58 kg i the Newmarket Stakes på Flemington banen. Men trods af dette vandt hun let, og præstationen betød, at hun blev udråbt som ”Verdens bedste galophest” i perioden fra oktober 2010 til marts 2011.


5-årssæsonen blev indledt med hoppens anden triumf i Schillaci Stakes med 4,5 længde.

Med sejren tangerede hun Phar Laps rekord på 14 sejre i træk. Den 15. triumf fulgte med en seks længders sejr i The Moir Stakes, og hun fortsatte med at være ubesejret, da hun passerede mållinien først i Patinack Farm Classic med tre længder før Buffering og Mid Summer Music.

Herefter blev det til en velfortjent ferie. I 2012 var hun tilbage på væddeløbsbanen med sejr over 1200 meter i Gruppe-2 løbet Australia Stakes på Moonee Valley – endda i den fantastiske tid 1.09. 44. Hun var nu ubesejret i 17 starter!

Distancen blev skruet op til 1400 meter i næste start. Det var den eneste gang, at hun løb over den distance. Datoen var 11. februar og løbet var C F Orr Stakes på Caulfield.

Distancen og det dybe underlag fik eksperterne til at tvivle på, om hun også magtede denne opgave – men hun vandt uden besvær med tre længder foran 20,000 begejstrede tilskuere.


Derefter blev det til sejre i Coolmore Lightning Stakes den 18. februar over 1000 meter. Sejren betød, at hun tangerede amerikanske Peppers Pride med 19 sejre i 19 starter. Hun tagerede også de to australske heste, Desert Gold og Gloamings rekorder.

Robert Sangster Stakes var Black Caviars næste opgave – og hun vandt selvfølgelig! I løbet satte hun ny australsk rekord med 20 sejre på stribe i 20 starter, og sejren betød også, at hun passerede amerikanske Zenyattas rekord.

Hendes træner, Peter Moody, kommenterede sejren med ordene: ”Luke var god ved hende. Han mindede hende kun om opgaven én lille gang med pisken – resten ordnede hun selv”.

To uger senere vandt Black Caviar Goodwood Handicap med en længde uden på nogen måde at være redet ud!

I juni blev hun sendt til fuldblodets moderland, England, for at løbe i Diamond Jubilee Stakes (Gr.1) på Royal Ascot. Flyvetiden var på ikke mindre end 30 timer dengang, og hun rejste iført et specielt fremstillet dækken, som skulle hjælpe på blodcirkulationen på den lange rejse.

Distancen var på 1200 meter på en bane, der havde fået nogle lette byger frem til starten. Hun vandt – men meget knebent – med et kort hoved foran den fransktrænede Moonlight Cloud.


Efter løbet udtalte jockey Luke Nolen, at han havde været for overmodig, og at han begik en fejl som enhver lærling havde lært ikke at gøre, men at han slap med skrækken denne gang.

Gense løbet herover, hvor det tydeligt ses hvordan Luke Nolen stopper sin ridning alt for tidligt og er tæt på at sætte Gruppe-1-triumfen helt over styr.

Efterfølgende blev det dog også bekendtgjort, at Black Caviar havde fået en muskelforstrækning i løbet, og dermed ikke havde været 100% på toppen. Alligevel vandt hun.

Det stor dog også klart, at Black Caviar måtte flyves tilbage til Australien for at blive undersøgt grundigt, og derefter få en velfortjent løbspause. Der var fortsat intentioner om at vende tilbage til July Cup (Gr.1) i Newmarket, men det blev aldrig til noget.

I marts måned det følgende år vandt hun sin 24. sejr i lige så mange starter, da hun var først over mål i William Reid Stakes med fire længder. Det var hendes 14. Gruppe-1-sejr, og med denne tangerede hun Kingston Towns rekord.

13.april 2013 vandt hun TJ Stakes. Det var hendes 15 Gruppeløbs-sejr og samtidig ny rekord i Australien for flest Gruppe-1-triumfer. Black Caviar var igen på toppen med en timeform rating på 136.

Statuen af Black Caviar, der blev opført kort tid efter hendes karrierestop.

Karrieren i stutteriet

17. april 2013 blev det offentliggjort, at Black Caviar sluttede karrieren. Træner Peter Moody udtalte, at hele kredsen bag hesten havde taget beslutningen sammen.

Der gik ikke mange uger inden der var udført en statue af Black Caviar af kunstneren Mitch Mitchell, og den blev opført i byen Nagamble.

Black Caviars første afkom, Oscietra.

Tidligt om morgenen 13. september 2014 nedkom superhoppen med sit første føl. Det var en brun hoppe efter Exceed And Excel. Det næste føl var en hingst efter Sebring, og det tredje føl så verdens lys i 2016 – en hoppe efter Snitzel – og året efter fik hun et afkom efter More Than Ready.

Det første føl blev døbt Oscietra og sendt i træning hos Hayes/Dabering Stables. Maidensejren blev vundet i hoppens anden start den 11.august, og der var tale om en overlegen sejr over 1000 meter på Geelong Racecourse.

Black Caviars avlskarriere kan ikke betegnes som den store succes. Hun fik seks afkom, og ingen af dem nåede tilnærmelsesvis deres mors fænomenale niveau.

Black Caviar fik ikke den store succes i avlen, men hun bliver aldrig glemt.

Kincsem har rekorden

For nogle år siden bragte RaceTime en artikel om ungarsk-fødte Kincsem, der vandt 54 løb i samme antal starter – så hun var måske den bedste hoppe nogensinde.

Her skal der ikke tages stilling til hvem af de to, der var den bedste. Kincsem vandt stort set på alle distancer, mens Black Caviars force var på de kortere distancer – og hun er måske den bedste sprinter nogensinde.


Har du lyst til at se et resumé Black Caviars 25 karrieresejre ét sted, findes de i videoen herunder:

Per Bustrup

Per Bustrup

RaceTime. Født 1943 på Nørrebro. Reklamechef hos Gulf Oil. Fra 1974 til 1986 marketingchef hos Klampenborg Galopselskab, hvor han bl.a. stod bag introduktionen af GALOPPEN, Scandinavian Open Championship og Ekstra Bladets Gyldne Hjelm. Var i perioden også fast medkommentator ved de årlige Derbytransmissioner på TV. Stiftede eget reklamebureau, GP Reklame/Marketing i 1986 og har udgivet bøgerne “150 år med fest, farver og fuldblod” og “Bageren der blev stjernejockey."

Seneste artikler

Scroll to Top