fbpx

RaceTime: Historien om galopsporten i Amerika – 1750 til 2001

I denne udgave af RaceTime fortælles den amerikanske væddeløbshistorie igennem en tidslinje fra 1750 og frem til begyndelsen på det nye millennium. Læs blandt andet om tilblivelsen af The Triple Crown, vidunderheste som Seabiscuit, War Admiral, Ruffian, Sunday Silence og en hel del mere.



1750: Amerikanske opdrættere og galopentusiaster opretter The Jockey Club, som stadigvæk i nutiden er det øverste organ inden for sporten med overordnet ansvar for væddeløb, baner og opdræt.

1798: Den engelske legende Diomed bliver importeret fra England, hvor han ikke har været nogen succes i avlen. Men den 21-årige hingst befinder sig fortrinligt i Virginia, hvor han får enorm succes og senere anses som den egentlige stamfader til amerikanske galopheste.

Diomed malet af John Nott Sartorius.

1823: Sir Henry og American Eclipse mødes i et match race kaldet North vs South over 6400 meter på Union Race Course. Eclipse, der repræsenterer nordstaterne, vinder. North vs South fortsætter som en årlig begivenhed helt frem til borgerkrigen.

1840: Mange indvandrere søger mod vest, og de tager galopheste med sig. Snart indføres galopsporten i staterne Illinois, Missouri, Texas og Louisiana.

1850: Guldfeberen begynder og galopheste ankommer til Californien.


1861: Galopsporten går meget tilbage under Borgerkrigen. De to centre for opdræt af fuldblodsheste bliver totalt ødelagt, og væddeløbsheste bliver i stedet anvendt til militære formål.

19. juni 1867: Den første udgave af Belmont Stakes rides på Jerome Park i New York. Løbet flyttes senere til Belmont Park og bliver med tiden det tredje ben i Triple Crown-serien.

3. august 1867: Der åbnes en ny galopbane i Saratoga, New York. Staten er på vej til at blive midtpunktet for amerikansk galopsport.

27. maj 1873: Det første Preakness Stakes rides på Pimlico Racecourse i Maryland. Løbet bliver senere det andet ben i Triple Crown-serien.

27. maj 1875: Det første Kentucky Derby rides på Louisville Jockey Club, der sidenhen bliver kendt under navnet Churchill Downs. Kentucky Derby er det første af de tre Triple Crown-opgør.

Det første Kentucky Derby på Churchill Downs.

1903: Charles Howard, der senere bliver ejer af Seabiscuit, kommer til San Francisco med 21 cent på lommen. To år senere begynder han at sælge Buick-biler.

18. april 1906: Jordskælvet i San Francisco med efterfølgende brand ødelægger et enormt område med 28.000 bygninger. Charles Howard hjælper redningsarbejdet med at stille Buick-biler til rådighed.

5. april 1909: Svindel med spil på væddeløbsheste medfører, at Californien forbyder alt spil på galop. Staten New York følger hurtigt efter.

31. maj 1910: George Woolf, der senere i historien rider Seabiscuit i duellen mod War Admiral, bliver født.

1 november 1910: Red Pollard, Seabiscuits jockey, bliver født.

8. maj 1915: Hoppen Regret vinder Kentucky Derby i et felt, der foruden hende selv kun består af hingste.

1919: Tiden efter 1. verdenskrig giver galopsporten et hidtil kendt boost. Banerne har nu ikke længere problemer med rationering og transport, og et udvidet spillesystem hjælper også langsomt med at øge omsætningen på galopheste igen. Og endelig åbner flere og flere galopbaner atter portene.

11. juni 1919: Sir Barton bliver den første vinder af de tre mest betydningsfulde løb for 3-årige: Kentucky Derby, Preakness Stakes og Belmont Stakes. De tre løb bliver senere kendt under navnet: The Triple Crown.

29. oktober 1929: Wall Street krakker og bevirker det største økonomiske kollaps i verdenshistorien.

1930: En sportsjournalist anvender for første gang ordet “Triple Crown”, da Gallant Fox vinder Kentucky Derby, Preakness Stakes og Belmont Stakes.

13. marts 1933: Spil på hestevæddeløb bliver atter legaliseret i Californien. Og i løbet af de næste seks år bliver spil på galopheste muligt i 21 stater. Det er strenge tider, og kun hver fjerde amerikaner har et arbejde.

23. maj 1933: Seabiscuit bliver født. Han er søn af Hard Tack og sønnesøn af selveste Man O’War.

Efteråret 1934: James “Sunny Jim” Fitzsimmons, Seabiscuits første træner, bemærker, at hesten absolut ikke er meget for at arbejde om morgenen. Samtidig søger Tom Smith arbejde på Agua Caliente i Tijuana i Mexico. Her møder han Charles Howard, der engagerer ham som træner.

8. juni 1935: Omaha bliver historiens tredje Triple Crown-vinder.

11. juni 1935: 2-årige Seabiscuit taber sit syvende løb i træk.

29. juni 1936: Tom Smith og Seabiscuits veje krydses på Suffolk Down udenfor Boston i Massachusetts. Da Seabiscuit skridter forbi træneren, ser han noget specielt i hestens øje. Han læner sig indover rækværket og visker: “I will see you again”.

3. august: Charles og Marcela Howard ser Seabiscuit vinde et løb på Saratoga. Tom Smith godkender ham og beder Howard om at købe hesten.

16. august: Red Pollard, der rejser rundt og søger et arbejde som jockey, besøger Detroit Race Track, hvor han møder Tom Smith og Seabiscuit. Smith mener, at Red og Seabiscuit vil gå godt i spænd sammen.

7. september: Seabiscuit får sin første betydende sejr, da han vinder Govenor’s Handicap med adskillige længder til resten af feltet.

29. november: Seabiscuit vinder Bay Bridge Handicap med fem længder og tangerer den femtehurtigste tid noteret over 1600 meter.

12. december: Seabiscuit vinder let The World’s Fair. Han kommer ind på opløbet helt alene og under vild jubel fra tilskuerpladserne. Fire dage senere ankommer han til Santa Anita, hvor han modtages af en lidt skeptisk presse – er han virkelig så god?

Vinteren 1937: Et par ikke tilfredsstillende morgenarbejder stopper Seabiscuit fra at løbe, hvilket også betyder, at han i en periode kaster sig over foderet i et lidt for stort omfang. Næste opgave er Santa Anita Handicap med ikke mindre end 100.000 dollars i præmiesum.

27. februar 1937: I sit første forsøg på at vinde Santa Anita Handicap bliver Seabiscuit slået med næse af Rosemont.

12. juni 1937: War Admiral bliver historiens fjerde Triple Crown-vinder.

26. juni: Seabiscuit starter i Brooklyn Handicap, hvor han slår både Rosemont og den lokale helt, Aneroid. Østlige reportere, som tidligere har været i tvivl om Seabiscuits formåen, roser ham nu til skyerne. I juli vinder han Butler Handicap og Yonkers Handicap uhyre overlegent og med betydelig mere vægt end konkurrenterne.

12. oktober: Seabiscuit vinder Continental Handicap i New York og passerer nu War Admirals indtjening med 8.000 dollars.

Midten af november: Seabiscuit begynder togrejsen tilbage til Californien. Toget stopper mange gange undervejs, så han kan blive hyldet af sine mange fans på vejen.

7. december: Med nød og næppe undgår Seabiscuit en kollission med en anden hest med rytter på Tanforan i Californien. Pollard bliver suspenderet den sidste del af året, og War Admiral bliver kåret som Horse of the Year a Turf and Sport Digest.

Januar 1938: Seabiscuit slettes fra New Year’s Handicap og San Pasqual Handicap af sin ejer Charles Howard, der ikke vil have at hesten løber med næsten 65 kilo ryggen i begge løb.

1 februar: Tom Smith sletter Seabiscuit fra sit fjerde løb i træk, San Carlos Handicap, på grund af heftig regn natten forinden. Pollard styrter og beskader sin brystkasse.

5. marts: Seabiscuit starter for anden gang i Santa Anita Handicap. George Woolf er i sadlen, mens en skadet Pollard må overvære løbet fra tilskuerpladserne. Seabiscuit bliver besejret af Stagehand efter målfoto. På trods af sit uhyre tætte nederlag mener mange, at Seabiscuits løb var det tidens bedste, og den høje vægt han bar fik skylden for nederlaget.

27. marts: Seabiscuit modtages med overstrålende klapsalver, da han kommer ind på Tijuana for at løbe i Agua Caliente Handicap. Amerikanere i stort antal er taget over grænsen til Mexico for at følge ham. Og Seabiscuit skuffer ikke, han vinder overlegent.

13. april: Charles Howard og War Admirals ejer, Samuel Riddle, bliver enige om et match race mellem Seabiscuit og War Admiral. Matchen skal finde sted den 30. maj på Belmont, War Admirals hjemmebane. De enes om en samlet præmiesum på 100.000 dollars.

16. april: Seabiscuit slår en ny rekordtid i Bay Meadows Handicap med 66 kilo på ryggen – den højeste vægt for en væddeløber i Californien.

24. maj: Howard bliver nødt til at aflyse det forestående match race med War Admiral, da Seabiscuit har vist dårlige tegn i flere morgenarbejder.

4. juni: Seabiscuit bliver anden i Stars And Stripes Handicap – en præstation, der får de mange tilskuere til at tro, at hans bedste dage som væddeløber måske er ved at ovre.

23. juni: Red Pollard accepterer at ride et morgenarbejde for en vens hest, Modern Youth. Arbejdet bliver redet i et hæsblæsende tempo og Pollard ender med at styrte. Hans ene ben er slemt medtaget.

29. juni: Tom Smith sletter Seabiscuit fra Massachusetts Handicap i sidste minut, da han opdager en skade på hestens ene ben.

16. juli: Seabiscuit besejrer Specify og vinder Hollywood Gold Cup. Han slår banerekorden og genvinder sin popularitet. Løbet vindes med 14 længder og George Woolf i sadlen.

12. august: Seabiscuit slår Ligaroti, der ejes af Bing Crosby og Howards egen søn Lin i et match race på Del Mar.

5. oktober: Den udsatte duel mellem Seabiscuit og War Admiral er tilbage på tapetet og skal afholdes den 1. november på Pimlico i Maryland.

1 november: Matchen mellem Seabiscuit og War Admiral skal afgøres. Der er 40 millioner lyttere over hele nationen. Seabiscuit og George Woolf vinder med fire længder og der bliver sat ny banerekord.

14. februar 1939: Seabiscuit kommer lettere til skade under et morgenarbejde inden et løb på Santa Anita.

Forår og sommer: Red Pollard og hans tidligere sygeplejerske Agnes Conlon bliver gift. Om sommeren bliver både Pollard og Seabiscuit erklæret raske efter hvert deres skadesforløb.

3. september: England og Frankrig går ind i krigen mod Tyskland.

9. februar 1940: Seabiscuit bliver tredje bag Heelfly og Woolf i La Jolla Handicap.

17. februar: Seabiscuit bliver fjerde i San Carlos Handicap.

24. februar: Seabiscuit vinder San Antonio Handicap og tangerer banerekorden.

2. marts: Et rekordpublikum besøger Santa Anita, og 75.000 mennesker oplever at se Pollard vise vejen for Seabiscuit, der kommer bagfra og i sit tredje forsøg på at vinde Santa Anita Handicap endelig lykkes. Seabiscuit tilbagelægger distancen 2000 meter i den hurtigste tid nogensinde.

10. april: Seabiscuit slutter som væddeløbshest og opstaldes som avlshingst på Ridgewood Ranch.

7. juni 1941: Whirlaway bliver historiens femte Triple Crown-vinder.

1943: Tom Smith forlader Charles Howard på venskabelige vilkår og begynder i stedet at arbejde for Elizabeth Arden Graham – den kosmetiske gigant og ivrige hesteejer.

5. juni 1943: Count Fleet bliver historiens sjette Triple Crown-vinder.

14. august 1945: Krigen mod Japan slutter. Efter afslutningen på 2. Verdenskrig stiger interessen for galopsporten igen.

3. januar 1946: George Woold bliver slået ihjel under en rideulykke på Santa Anita.

1 juni 1946: Assault bliver historiens syvende Triple Crown-vinder.

17. maj 1947: Seabiscuit dør i en alder af bare 14 år. Han begraves i stilhed på Ridgewood Ranch.

1 november 1947: Man O’War, den måske største galophest gennem tiderne, dør i en alder af 26 år. Tusindevis af mennesker besøger hans gravsted.

12. juni 1948: Citation bliver historiens ottende Triple Crown-vinder.

6. juni 1950: Charles Howard dør.

1955: George Woolf optages i Racing Hall Of Fame.

23. januar 1957: Tom Smith dør.

1958: Seabiscuit optages i Racing Hall Of Fame.

1964: Kelso bliver “Horse of the Year” for femte år i træk. Han er den eneste hest i historien der har opnået denne bedrift.

1968: 4-årige Dr. Fager vinder fire titler: Horse of the Year, Champion Handicap Horse, Champion Turf Sprinter og Co-champion Sprinter.

9. juni 1973: Secretariat bliver historiens niende Triple Crown-vinder – og den første siden Citation i 1948. De første to løb bliver vundet med beskeden afstand, hvorimod Belmont Stakes vindes med svimlende 31 længder.

Se det legendariske løb herunder:


1975: Den legendariske superhoppe Ruffian vinder 10 løb på stribe, inklusiv Acorn Stakes, Mother Goose Stakes og American Oaks, der tilsammen kendes som The Triple Tiara. I juli 1975 starter hun i et højtprofileret Match Race mod årets Kentucky Derby-vinder Foolish Pleasure, men brækker ned i løbet og må sidenhen aflives.

1976: Ruffian optages i The National Museum of Racing and Hall of Fame.

11. juni 1977: Seattle Slew bliver historiens 10. Triple Crown-vinder. Se ham vinde Kentucky Derby i videoen nedenfor.


10. juni 1978: Affirmed gør Seattle Slew kunsten efter og bliver den 11. Triple Crown-vinder. Herefter skulle der gå 37 år, før den næste vinder af både Kentucky Derby, Preakness Stakes og Belmont Stakes blev fundet.

1980: Spectacular Bid vinder Kentucky Derby og Preakness Stakes, men må tage til takke med tredjepladsen i Belmont Stakes. Han hyldes som Horse of the Year i USA og optages senere også i Hall Of Fame.

1981: Red Pollard dør.

10. november 1984: The Breeders’ Cup International World Championships afholdes for første gang.

31. marts 1987: Marcela Howard dør.

1989: Sunday Silence vinder Kentucky Derby foran Easy Goer. De to heste mindes stadig i dag for at have udkæmpet nogle af de bedste dueller i amerikansk væddeløbshistorie.

Også i Preakness Stakes vinder Sunday Silence, men i Belmont Stakes er Easy Goer den stærkeste og vinder med otte længder.

De to heste mødes igen i Breeders’ Cup Classic, og duellen bliver alt hvad tilskuerne kunne drømme om. Sunday Silence holder akkurat Easy Goer bag sig.

Begge heste optages senere i Hall of Fame, og Sunday Silence bliver solgt til Japan, hvor han er med til at grundlægge fundamentet for en kommende stormagt i væddeløbssporten.

De fire opgør mellem to af sportens største aktører kan genopleves herunder:


1990: Unbridled vinder Kentucky Derby og Breeders’ Cup Classic. Han bliver senere én af de mest betydningsfulde hingste i den amerikanske fuldblodsavl i det nye årtusinde.

1991: Strike The Gold bliver den første af to Kentucky Derby-vindere for jockey Chris Antley.

1992: Hall Of Fame-jockey Pat Day vinder sit første og eneste Kentucky Derby på ryggen af Lil E. Tee.

A.P. Indy vinder Breeders’ Cup Classic for træner Neil Drysdale og jockey Ed Delahoussaye. Hingsten bliver én af de største avlsmatadorer i amerikansk galophistorie.

1993: Sea Hero vinder Kentucky Derby for sin 71-årige træner Mackenzie Miller og 85-årige ejer. Jerry Bailey var i sadlen.

André Fabre-trænede Arcangues vinder Breeders’ Cup Classic med Jerry Bailey i sadlen.

1994: På trods af mere kendte konkurrenter som Holy Bull og Tabasco Cat vinder Go For Gin Kentucky Derby for Chris McCarron. Go For Gin var trænet af Nick Zito, der også stod bag Strike The Gold.

Richard Small-trænede Concern vinder Breeders’ Cup Classic. Igen er Jerry Bailey i bøjlerne.

1995: Thunder Gulch vinder Kentucky Derby for jockey Gary Stevens og træner D. Wayne Lukas. Hingsten blev tredje i Preakness Stakes og slog til igen i Belmont Stakes.

Bill Mott-trænede Cigar går ubesejret igennem året og kåres som Horse of the Year efter bl.a. at have vundet Breeders’ Cup Classic. Jerry Bailey vinder Breeders’ Cup Classic for tredje år på stribe.


1996: Grindstone, der er søn 1990-triumfatoren Unbridled, vinder Kentucky Derby. For andet år i træk træner D. Wayne Lukas vinderen og Jerry Bailey tager endnu en triumf i løbet.

Alphabet Soup vinder Breeders’ Cup Classic for David Hofmans og Chris McCarron.

Cigar vinder det første Dubai World Cup og bliver historiens mest vindende væddeløber. Han vinder yderligere tre gange i USA og kåres igen som Horse of the Year.

1997: Silver Charm vinder både Kentucky Derby og Preakness Stakes, men bliver slået med næse i Belmont Stakes. Han blev i alle tre løb redet af Gary Stevens og var trænet af Bob Baffert.

Skip Away giver Mike Smith sin første Breeders’ Cup Classic-sejr. Han trænes af Sonny Hine.

1998: Bob Baffert vinder for andet år på stribe både Kentucky Derby og Preakness Stakes. Denne gang med Real Quiet, men akkurat som året forinden bliver Triple Crown-drømmen brast med det mindst mulige i Belmont Stakes, hvor Real Quiet og Kent Desormeaux taber til Victory Gallop.

Pat Byrne-trænede Awesome Again vinder Breeders’ Cup Classic under jockey Pat Day.


1999: Det sidste Kentucky Derby i det gamle millennium vindes af Charismatic, der bare tre måneder forinden har været anmeldt i et ‘claiming race’.

Heldigvis for ejeren Bob Lewis var ingen interesseret i at købe ham. Charismatic vandt også Preakness Stakes, men kom skadet hjem fra Belmont Stakes, hvor han endte på tredjepladsen. Charismatic var D. Wayne Lukas’ tredje Kentucky Derby-vinder i 1990’erne og den anden for Chris Antley.

Pat Day vinder Breeders’ Cup Classic for andet år på stribe – denne gang med D. Wayne Lukas-trænede Cat Thief.

2000: Japanskejede Fusaichi Pegasus vinder Kentucky Derby for træner Neil Drysdale og jockey Kent Desormeaux. Hingsten slutter på tredjepladsen i Preakness Stakes og stiller ikke op i det tredje ben af The Triple Crown. Fusaichi Pegasus bliver senere samme år solgt til Coolmore for mere end 70 millioner dollars.

Jay Robbins-trænede Tiznow og Chris McCarron besejrer Giant’s Causeway i et fremragende Breeders’ Cup Classic på Churchill Downs.


2001: Monarchos vinder Det 127. Kentucky Derby foran 154.210 tilskuere. Han trænes af John T. Ward Jr. og rides af Jorge Chavez. Monarchos skal dog først overvinde en protest nedlagt af John Velazquez på ryggen af Invinsible Ink.

Seabiscuits træner Tom Smith optages i Racing Hall of Fame.

Tiznow vinder Breeders’ Cup Classic for anden gang i træk – denne gang foran Prix de l’Arc-vinderen Sakhee.


RaceTime følger senere op med den amerikanske galopsports historie i det nye millennium.

Per Bustrup

Per Bustrup

RaceTime. Født 1943 på Nørrebro. Reklamechef hos Gulf Oil. Fra 1974 til 1986 marketingchef hos Klampenborg Galopselskab, hvor han bl.a. stod bag introduktionen af GALOPPEN, Scandinavian Open Championship og Ekstra Bladets Gyldne Hjelm. Var i perioden også fast medkommentator ved de årlige Derbytransmissioner på TV. Stiftede eget reklamebureau, GP Reklame/Marketing i 1986 og har udgivet bøgerne “150 år med fest, farver og fuldblod” og “Bageren der blev stjernejockey."

Seneste artikler

Scroll to Top