fbpx

Yderligere to Mr Ascot-handler på Arqana

Mr Ascot, alias svenske Finn Blichfeldt, har torsdag rustet yderligere op med to køb på Arqana i Deauville. To hingsteåringer, hvoraf den ene går i træning hos Alain Royer-Dupré i Frankrig og den anden hos Fredrik Reuterskiöld på Jägersro.


Lot 427.
Lot 427.

Til Dupré købte Blichfeldt igennem den franske agent Ghislain Bozo lot 427, en hingst efter Sepoy og ud af den Listed-placerede hoppe Sound Of Summer (Fusaichi Pegasus). Mormoderen er Moon Queen (Sadler’s Wells), som er Gruppe-2-vinder og mor til to Black Type-vindere. Prisen var 30.000 euro – se katalogsiden.


Lot 431.
Lot 431.

Ikke så lang tid senere fik Bozo for 58.000 euro hammerslag på lot 431, en brun hingst efter Prix Jean Prat (Gr.1)-vinderen Havana Gold og ud af den franske vinder Statia (Anabaa). Statia er i forvejen mor til tre vindere, og hun er selv halvsøster til Gruppe-2-vinderen Silver Pond og Listed-vinderen Silver Point. Hingsten går i træning hos Fredrik Reuterskiöld. Se katalogsiden.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top