10 meldt i Pramms, 9 i Jägersro Sprint

Selv med forlænget anmeldelsesfrist, lykkedes det kun at opnå 10 anmeldelser til det 900.000 SEK store Pramms Memorial (L), som rides 19. maj på Jägersro. I Jägersro Sprint (L) samme dag nåede anmeldelsestallet ikke over ni. Men det skal nok blive gode løb alligevel.


Pusjkin ved sejren i ITM Spring Mile (L) foran Plantstepsdream og Duca Di Como. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Pramms Memorial (L) rides over 1730 meter med 540.000 svenske kronor til vinderen, og løbet kan blive meget lig søndagens ITM Spring Mile (L), hvor Pusjkin (Muhaarar) vandt foran Plantstepsdream (Planteur), Duca Di Como (Clodovil) og Pjerrot (Hard Spun).

Disse fire er nemlig blandt de 10 navne, som også tæller tre af de seneste fire års svenske Derbyvindere, Ayani (Starspangledbanner), Stroxx Carlras (Footstepsinthesand) og Bullof Wall Street, samt sidstnævntes staldkammerat Chianti (Zarak) og Bro Park-hestene Saigon (Swipe) og Twirling Ghost (Twirling Candy).


Kinsman og Annie Nilsson Lindahl på vej mod en overlegen sejr i Goffs Skånska Trängregementets Minneslöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Også Jägersro Sprint (L) med 135.000 kronor til vinderen har meget til fælles med søndagens Goffs Trängregementets Minneslöpning.

Her kan der blive gensyn med Kinsman (Exceed And Excel), El Guanche (Power), Mountain (Eishin Dunkirk) og Rangoon (El Kabeir), mens de øvrige navne på listen er Globemaster (Zaahid), Gulfstream Tiger (Elusive Quality), Mirador (Zaahid), Sid Game (Moohaajim) og Soulofchess (Gutaifan).

Der starterklæres til Pramms-dagen mandag den 13. maj.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top