Tidernes bedste Jockey Club Cup (L)?

Et længe ventet møde mellem sidste års sæsons danske Derbyvinder Slava Ukraini og den svenske Derbyvinder Ayani. Tillæg desuden Good Fortune, Stroxx Carlras, Unconquerable og seks øvrige navne – så må lørdagens Danish Jockey Club Cup (L) være ét af de bedste nogensinde.


Slava Ukraini og Carlos Lopez på vej mod en overlegen Derbysejr foran staldkammeraten Cotton Eye Joe og Lucien. Foto: Burt Seeger.

11 deltagere blev mandag morgen starterklæret til årets første danske Listed-opgør i 2024, og Klampenborg bliver altså vært for det første møde mellem Slava Ukraini (Moohaajim), Ayani (Starspangledbanner) og Good Fortune (Appel Au Maitre).

Ayani og Oliver Wilson på vej mod sejren i Svenskt Derby 2023. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Oliver Wilson var fast makker med Ayani igennem hele 3-årsæssonen, men han har også været mere eller mindre fast mand i bøjlerne på Good Fortune, og det bliver sidstnævnte der får den danske championjockey på ryggen i Danish Jockey Club Cup (L).

Det betyder til gengæld, at Jacob Johansen får chancen på Ayani, mens Carlos Lopez gengforenes med Slava Ukraini.

Good Fortune er forsvarende vinder af Danish Jockey Club Cup (L). Foto: Burt Seeger.

Foruden Danish Jockey Club Cup (L) bydes der på hoppernes Evasive Sceptre Stakes, hvor Scandinavian Open (Gr.3)-vinderen Go On Carlras (Harzand) bærer topvægten 60 kilo mod Lennart J:r Reuterskiölds Una Matina (Golden Horn), Patrick Wahls Little Arabella (Karakontie), Søren Jensens Got A Lot (Camelot), Tina Mortensens Brunello (Appel Au Maitre) samt Bent Olsens trio bestående af Nascetta (Dubawi), Lazy Susan (Swipe) og Send Me An Angel (Appel Au Maitre).

Go On Carlras ved sejren i sidste sæsons Scandinavian Open Championship (Gr.3). Foto: Burt Seeger.

I 3-årsløb over 1600 meter giver Lea Olsen sæsondebut til Lord Of Denmark (Lord Of England), og i 3-års Maidenløb mødes 13 klassiske aspiranter over samme distance.

Klampenborg har ni løb på programmet fra kl. 12:45 på lørdag.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top