fbpx

Victoria Placa på ny Listed-opgave i Tyskland

Det var med det absolut mindst mulige, at Ann Lysholm og Bernt Dahls 4-årige Victoria Placa den 15. august måtte se sig henvist til andenpladsen i Preis der Stadtsparkasse Düsseldorf (L). Onsdag får Wootton Bassett-datteren en ny chance.


Danskejede Victoria Placa ses herover vinde ITM Amacitalöpning som 2-årig på Bro Park. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Jessica Long har sendt Victoria Placa på den lange rejse mod Baden-Baden, hvor hun onsdag kl. 14:30 møder syv konkurrenter i Coolmore Stud Baden-Baden Cup, et Listed Race over 1400 meter – samme distance som hun startede og var dybt uheldig over senest.

Igen er det hollandske Adrie de Vries der sidder op på tophoppen, der handicapmæssigt står tredjebedst til i opgøret.

Der rides om en samlet præmiesum på 25,000 euro med 14,000 til vinderen.

Startlisten til Coolmore Stud Baden-Baden Cup (L) kan ses hér, og herunder kan du gense Victoria Placas seneste start i Düsseldorf, hvor hun var kort slået til andenpladsen.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top