Ylva Brandt lagde bedst fra land ved onsdagens sæsonpremiere på Bro Park. Træneren stod in absentia bag to af dagens vindere, som blev assisteret af Angelika Berg og Per-Anders Gråberg.
For Angelika Berg, som vandt med 5-årige Amarbelle’s Dream (Brazen Beau), var der tale om comeback i sadlen efter otte måneders skadespause, og den unge lærling opnåede desuden en tredje- og fjerdeplads i sine tre ridt på dagen. Samtlige for Ylva Brandt.
Per-Anders Gråberg vandt stod for trænerens anden dagssejr, da han red 3-årige Anno (Juniper Tree) til en let maidensejr over 1600 meter. Anno vandt med halvanden længde foran længe førende Rogue Fighter (Dark Angel) og tjente 30.000 svenske kronor til Stall Guldkalven AB.
Catharina Vång, der træner Rogue Fighter, fik endnu en andenplads i det efterfølgende Järnlöpning, hvor Patrick Wahl-trænede Rough Boy (Barocci) vandt foran Wild Tobacco (More Than Ready), og tidligere på dagen var hendes Jungle Dream (Oasis Dream) også nummer to i Bronshandicap bag Maria Anderssons Nikki (Appel Au Maitre).
Lykken vendte dog endelig i dagens afsluttende Novislöpning for 3-årige heste.
Hér vandt Vång nemlig med sin fra England nyimporterede Mendelssohn-datter Ritzy, der let med tre længder henviste Patrick Wahl-trænede Hilo (Mustajeeb) og Roy Arne Kvislas Frankie’s Girl (Magna Grecia) til de næste pladser.
Ritzy blev redet til sejr af Rebecca Stålhandske, for hvem tredje gang blev lykkens gang efter to andenpladser på stribe.
Årets første løb på Bro Park blev vundet af Caroline Malmborg-trænede Beach Road One (Mastercraftsman), som i hænderne på Christopher Roberts slog Maria Johanssons Ocean Side (Dark Angel).
Desuden kom Annika Sjökvist og Alina Öhgren godt i gang med sæsonen, da Daybreaker (White Soxs) kunne fortsætte hvor han slap i fjor og let henviste Julian McLarens My Kygo (Hallucinate) til andenpladsen.