Danskejede Adare Manor kæmper om 8,7 millioner i Apple Blossom (G1)

Michael Lund Petersens 5-årige superhoppe, Adare Manor, starter på lørdag i Apple Blossom Handicap (G1) på Oaklawn Park i Arkansas. Uncle Mo-datteren kommer fra en andenplads i Beholder Mile Stakes (G1).


Adare Manor ejes af danske Michael Lund Petersen. Foto: Scott Serio / Eclipse Sportswire / Breeders Cup.

Bob Baffert-trænede Adare Manor vandt i fjor fem gange på stribe, heriblandt Clement L. Hirsch Stakes (G1) på Del Mar, samt tre Grade-2-opgør hjemme på Santa Anita.

Hun havde ikke startet siden november, da hun i begyndelsen af marts sluttede nærmest vindende Sweet Azteca (Sharp Azteca) i Beholder Mile Stakes (G1), og det kan måske minde lidt om sidste år, hvor hun også sæsondebuterede med en andenplads, inden det blev til de fem sejre i træk.

Apple Blossom Handicap (G1) er forbeholdt hopper og rides over 1700 meter med en samlet præmiesum på $1,250,000 – svarende til ca. 8,7 millioner danske kroner.

Adare Manor rides med feltets højeste vægt af Bob Bafferts førstejockey Juan Hernandez, og hun møder otte konkurrenter.


Herunder kan Michael Lund Petersens hoppes Grade-1-triumf i Clement L. Hirsch Stakes på Del Mar genopleves:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top