fbpx

Trippel og storløbssejr til Schistl på Täby

Brasilianske Rafael Schistl dominerede blandt jockeyerne onsdag eftermiddag på Täby, hvor han i alt opnåede tre sejre, heriblandt dagens hovedbegivenhed, Bobby Killicks Minneslöpning over 1600 meter på ryggen af Fredrik Reuterskiöld-trænede Glad To See Me.


Den amerikanske Belong To Me-søn vandt efter kamp med hals foran Ole Larsens King Bulltofta/Dina Danekilde og Bodil Hallencreutz-trænede Gulapa/Elione Chaves, hvorefter de sidste præmiepenge gik til Maybach og Mikado. Der var 200.000 kroner i samlet præmiesum i Bobby Killicks Minneslöpning, hvoraf halvdelen tilfaldt vinderen.

I løbet forinden havde “Rafa” vundet et dramatisk opgør på ryggen af den norske gæst Due Amici. Dramaet opstod da Sublimateur brækkede begge forben og styrtede under Leonard Rios, hvorefter både Rafael De Oliveira og Manuel Martinez røg med i faldet. Efter målstregen faldt Gustavo Solis af fjerdehesten Concorde, som måtte diskvalificeres.

Rafael Schistls tredje dagssejr på Täby blev vundet på ryggen af Bodil Hallencreutz-trænede Au Pair, der forsvarede sig forbilledligt ned gennem opløbet og akkurat kunne holde Aston Hall/Carlos Lopez bag sig på stregen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top