fbpx

Scandinavian Open-vinder solgt til Japan

Da den tyske træner Dr Andreas Bolte, kort efter Ovambo Queens sejr i Lanwades Stud Scandinavian Open Championship (Gr.3) 2011, offentliggjorde salgsprisen på 300,000 euro, havde skandinaviske kunder mulighed for at lave en god forretning.


Ovambo Queen blev ikke solgt, men fulgte siden op ved både at blive Gruppe-2-vinder og tidligere i år også placeret anden bag Arc-vinderen Danedream i Grosser Preis von Baden (Gr.1) i september.

I dag er Ovambo Queen blevet solgt til japanske Shadai Farm, som ligeledes har købt Danedream, og Kalatos-datteren kommer altså til at starte sin avlskarriere i Solens Rige.

Om Ovambo Queen inden da skal bedækkes i Europa er ikke offentliggjort, men sikkert er det dog, at Danedream skal besøge ubesejrede Frankel til foråret.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top