fbpx

Oliver hjemme: “Lægerne skønner, at der ikke er brud”

Der gik gys gennem publikum, da Oliver Wilson blev kastet til jorden i Scandinavian Open. I flere minutter lå han på græsset, skiftende ved bevidsthed og bevidstløs, inden turen gik til Herlev Sygehus.


”Han er hjemme nu, øm og med smerter, og syet med nogle sting i hånden”, fortæller faderen Brian Wilson.

“Lægerne skønner, at der ikke er brud, men det kan først endelig bekræftes efter scanningen om godt en uge”.

”Oliver er ved godt mod, men ærgerlig over at skulle gå glip af flere ridt på Täby på tirsdag og et ridt i Tyskland på fredag”, fortsætter Brian Wilson.

“Men min søn er også godt klar over, at han er sluppet billigt. Det kunne være endt værre, meget værre endda”, siger rytterens far.

”Oliver håber på at være klar til Svenskt Derby”, slutter Brian Wilson.

Det er Oliver Wilsons andet styrt i år, efter han i vinters blev smidt af en hest under træningen i Italien. Det er kun et par uger siden, at Jacob Johansen styrtede i et løb på Jägersro.

I fjor udtalte træner Bent Olsen, at man er naiv, hvis man tror alle soldater kommer hjem med livet i behold efter en krig, da han kommenterede et styrt på banen.

Styrt opstår i galopsporten, både i træning og i løb.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top