fbpx

Buick bedst i 2000 Guineas med Godolphins Notable Speech

William Buick sad på den bedste hest i lørdagens 2000 Guineas Stakes (Gr.1) i Newmarket, alt imens den store favorit City Of Troy leverede en skuffelse af dimensioner. Buick vandt med Charlie Applebys ubesejrede Notable Speech, som slog Richard Hannons duo Rosallion og Haatem.



Notable Speech (Dubawi) indledte først sin karriere den 27. januar med en sejr på Kempton, og han fortsatte på samme bane med at vinde i både februar og april.

Starten i 2000 Guineas (Gr.1) var hingstens første på græs, og der var mange tvivlere, for Notable Speech startede i 17 gange pengene.

Efter et afholdende ridt havde Dubawi-sønnen dog ingen problemer med at slå sidste års Grand Criterium (Gr.1)-vinder Rosallion (Blue Point), mens Craven Stakes (Gr.3)-vinderen Haatem (Phoenix Of Spain) blev tredje.

Allerede tidligt i løbet havde Aidan O’Briens storfavorit, den hidtil ubesejrede Dewhurst Stakes (Gr.1)-vinder City Of Toy (Justify), store problemer under Ryan Moore, og parret endte til slut på niendepladsen uden nogen anden umiddelbar forklaring, end at han for første gang havde téet sig dårligt i starboksen og blev træt i sin første start efter en hård indledende pace.

William Buick. Foto: The Saudi Cup.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top