fbpx

Ny smart 3-årsvinder fra Hanne Bechmann

Hanne Bechmann havde ikke meget at byde på blandt sine 2-årige heste i fjor, hvor de fleste af staldens yngste blev stående i deres bokse på Enghavelyst, men til gengæld er træneren kommet flot fra start med 2008-årgangen i denne sæson.


Miss Valuev. Foto: Burt Seeger.

I sidste uge var det Tigress Eleven der på besnærende vis aflagde maidentitlen, og denne lørdag var det Pistachio-datteren Miss Valuevs tur til at imponere omgivelserne.

Under championjockey Lennart Hammer vandt Miss Valuev let med halvanden længde før løbets klare favorit, Cathrine Erichsen-trænede Alvin, og med et andet interessant klassisk emne, Fatima, som tredje.

Ind på opløbsstrækningen lignede Alvin en kommende vinder, og With Approval-sønnen var sent af biddet under Rafael Schistl, mens Lennart Hammer måtte arbejde hårdt på urutinerede Miss Valuev.

Da sidstnævnte endelig fandt sit ekstra gear, var der dog intet at stille op for Alvin, der måtte se sin konkurrent stryge forbi sig.

Ligesom Hanne Bechmanns vinder i sidste uge har Miss Valuev Jyllandsløbet i Århus den 4. juni som sin første store opgave, og her deler hun nu toppen af anmeldelseslisten med sin staldveninde med et generalhandicap på 76.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top