fbpx

Ny sejr til Giant Sandmans Cash In

Catharina Vångs 2-årige Cash In (Giant Sandman) kan fortsat kalde sig ubesejret efter sin karrieres anden start. Den fukse vallak vandt til slut ganske let under Fabienne De Geer, men det var efter at have sat mange længder over styr i opløbet.


Cash In og Fabienne De Geer. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Cash In var først inde på opløbsstrækningen, men så snart han ramte den lige bane brød han ud og endte til slut helt ude ved rækværket.

Midt i banen skød Patrick Wahl-trænede Clapper (Swipe) i stedet frem med sin staldkammerat Tequila Mack (Jimmy Mack) indvendigt for sig, men de to heste måtte alligevel give fortabt overfor Cash In, der fandt sit tråd igen og vandt med to længder.

Cash In er Giant Sandmans første startende afkom i Sverige, og han har med sine to sejre sørget for, at gøre god reklame for sin Goldene Peitsche (Gr.2)-vindende far, der ejes af norske Kolbjørn Selmer og står opstaldet på Stutteri Hjortebo.



CASH IN (SWE)
fuks vallak 2018
v. Giant Sandman (Footstepsinthesand)
1. mor Madame Jane (Titus Livius)
2. mor Mevlana (Red Sunset)
3. mor Dance Partner (Graustark)
2. sejr i 2. karrierestart.
116.200 SEK.
Hcp. 70 (før onsdagens start)
Ejer: Stall Easy – Cash
Træner: Cathrina Vång.
Opdrætter: Anders Brostrand.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste nyheder