fbpx

Ny Listed-sejr til Lennart Hammer

Lennart Hammer rider videre på succesbølgen i Tyskland, hvor han søndag eftermiddag vandt Excelsior Hotel Ernst-Meile i Köln – et Listed Race over 1600 meter.


Sejren blev vundet på ryggen af den 7-årige vallak Up And Away, der i en sent angreb udvendigt i banen på de sidste meter gik forbi længe førende Peppercorn/Van de Keere, mens Bernardon med Frankie Dettori i sadlen sluttede på tredjepladsen.

Up And Away vandt årets anden sejr i lige så mange starter. Han trænes i Krefeld af Erika Mäder, der har Lennart Hammer ansat som førstejockey.

Dagens hovedbegivenhed i Köln var Gruppe-2-løbet Gerling-Preis over 2400 meter om 125.000 DM.

Her blev det den ventede favoritsejr til Andreas Schütz-trænede Subiaco, der i dagens anledning havde Frankie Dettori i sadlen.

Subiaco vandt helt efter behag foran Aeskulap og staldkammeraten Acamani.

Sidste års vinder af Scandinavian Open Championship, Montalban, sås aldrig med chance i løbet og sluttede på sidstepladsen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top