fbpx

Miss Nicole indfriede favoritværdigheden i Produce Stakes

Selv om Søren Jensen måtte bøje sig for Bent Olsen i Fyensløbet lørdag eftermiddag, kunne Klampenborgs championtræner tage tilbage til Enghavelyst med et smil på læben efter 2-årige Miss Nicole/Rafael Schistl i sikker stil hjemtog Produce Stakes foran debuterende Sarah/Marc Stott og Be Be King/Cathrine Weilby.


Miss Nicole kom direkte fra en overlegen sejr i First Marine Auktionsløbs Consolation seks dage forinden, og hun var velfortjent gjort til dagens største favorit af spillerne. Academy Award-datteren er opdrættet på Stutteri Hjortebo og ejes af Beatrice Marsing, der kunne indkassere 63.300 kroner i førstepræmie.

Løbets anden- og tredjeplads blev begge indtaget af afkom efter Binary File, der må siges at være kommet fremragende fra start med sin første årgang i 2011. Det er ikke mange år siden, at Binary File i henholdsvis Søren Jensen og Lars Kelps varetægt henrykkede med storløbssejre på de skandinaviske baner, og Nureyev-sønnen har allerede nu vist sig at leve op til Lars Kelps spådom om, at han ville gå en stor fremtid i møde i den skandinaviske avl.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top