fbpx

Kriteriums-vinderen Cut Siegerin fik hoppeføl på Fyn

Der kommer mange fuldblodsføl til verden på Fyn i denne tid, og søndag var turen kommet til Stutteri Korsgården i Tommerup, hvor den tidligere danske Kriteriumsvinder, Cut Siegerin (Muthhil), nedkom med et langbenet hoppeføl efter Academy Award (Danehill).


Cut Siegerin vandt fire af sine 22 karrierestarter og rundede godt og vel 400.000 kroner i indtjening. Udover triumfen i Dansk Kriterium i 2004, hvor hun i familien Brendholdts farver og Wido Neuroths varetægt Søren Jensen-duoen Sir Spencer og Danseuse Et Toi, vandt Cut Siegerin også Götalandlöpning på Jägersro og Breeders’ Cup Consolation på Klampenborg.

Cut Siegerin er helsøster til storløbsvinderne Cut Courier, Cut Legend og Cut Sieger, samt til unikke Halfsongs mor Half And Half. Derudover er hun halvsøster til Derby- og Guineas-vinderen Cut Champion, 2000 Guineas-vinderen Cut Royale, Mowerina-2’eren Cut So Sharp og Kriteriums-2’eren Cut Best.

Stutteri Korsgården købte tidligere på året Cut Siegerin af Stutteri Skovmarken, for hvem den nu 10-årige hoppe har produceret fire tidligere afkom – heriblandt vindende Half Queen og det nuværende klassiske håb Lucky Shot. Begge disse er ligesom den nyfolede hoppe efter Academy Award.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top