fbpx

“Jeg tror, at han løser opgaven på sin klasse”

Tirsdagens græspremiere på Øvrevoll byder på tre storløb indenfor det fællesskandinaviske V65-spil. Modsat tidligere år rides Skandinavisk 3-Års Mesterskab på Nationaldagen, og det bliver med sæsondebut til ubesejrede Lifeofbryan.


Lifeofbryan lørdag morgen.
Lifeofbryan lørdag morgen.

”Jeg tror også, at han er ubesejret efter løbet”, fortæller Appel Au Maitre-sønnens træner, Hallvard Soma.

Lifeofbryan er første afkom ud af den norske superhoppe Theatrical Award (Academy Award), der både vandt Norsk Derby (L) og Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) i sin glorværdige karriere for træner Michael P. Taylor.

Carlos Lopez var Theatrical Awards faste makker karrieren igennem, og chileneren har også været i bøjlerne på Lifeofbryan ved karrierens to første starter.

Lifeofbryan afsluttede 2015 ved at vinde en sikker sejr i Norsk Rikstoto Oppdrettsløp, og han gik vinteren i møde med et handicap på 80.

“Jeg har aldrig i min tid som træner haft en mere lovende hest. Alle forberedelser er foregået til punkt og prikke, og han har ikke haft en dårlig dag siden vi genoptog træningen efter ferien”.

”Lifeofbryan har trænet på sandbanen, hvilket ikke er hans favoritunderlag, men vi har ikke måtte gå på græsset endnu”, fortsætter Soma.

“Det er klart, at han behøver et løb i kroppen, og han møder flere heste som har løbet i år – og nogle som også har vundet løb. Alligevel tror jeg, at han løser opgaven på sin klasse”.

Skandinavisk Mesterskab er ikke hans vigtigste løb i år, så min verden bryder ikke sammen hvis han ikke vinder – men det er klart, at jeg gerne vil vinde det”, siger nordmanden, der både er tilfreds med startspor otte og udsigten til at banen bliver på den lette side.


Helt sikkert Dansk Derby

Lifeofbryan er meldt i alle tre skandinaviske Derbies, men det er den danske udgave som Soma fokuserer mest på.

“Han kommer helt sikkert til Dansk Derby. Han er jo søn af Appel Au Maitre, og der er 100.000 kroner i bonus til afkom efter denne hingst ved en klassisk sejr i Danmark”.

”Svenskt Derby indgår også i min plan, men her er jeg usikker på om han magter underlaget. Vi skal i hvert fald teste ham på Jägersro inden jeg afgør om vi går efter Svenskt Derby”, konstaterer Hallvard Soma, der efter eget udsagn har en vinderchance mere på Øvrevolls nationaldag.

”Final Episode går også ud for første gang i år. Han blev bedre og bedre mod slutning af 2015, og jeg tror på yderligere udvikling”.


Program: Øvrevoll, tirsdag 17. maj kl. 15.00.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top