fbpx

Hurricane Red rundede syv millioner

Jägersro har haft mange publikumsfavoritter gennem tiden. Den største i det nye millennium er Stall Zadas Hurricane Red, som søndag tog sin 13. hjemmebanesejr og den 17. i alt i SFK Jubileumslöpning (L).


Hurricane Red vinder SFK Jubileumslöpning foran Bokan. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hurricane Red vinder SFK Jubileumslöpning foran Bokan. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Det var karrierens anden sejr i netop dette opgør for den tidligere svenske Derbyvinder, som ligeledes slog til i 2014-udgaven af det 2400 meter lange opgør.

Efter en afventende rejse undervejs gav Jacob Johansen sin hest marchordre i opløbssvinget, og med et uimodståeligt ryk trak den 7-årige hingst afgørende fra Wido Neuroths duo Bokan og Pas De Secrets.

På fjerdepladsen fulgte Hurricane Reds staldkammerat Duke Of Burden før Niels Petersens Duke Derby.

Der var således tidligere svenske Derbyvindere på fire af de fem præmiegivende pladser.

Hurricane Red og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hurricane Red og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Når Hurricane Red vinder til publikums stående ovationer påvirker det både jockey Jacob Johansen og træner Lennart Jr Reuterskiöld.

Også her giver det showmæssigt lidt ekstra, når to stenansigter bløder op.

Hurricane Red har formået at passere en million i præmiesum i løbet af en sæson fire gange, og han var også ganske tæt på som 4-årig.

Efter alt at dømme starter han igen som 8-årig, men det afgøres først definitivt, når kredsen omkring ham forhåbentlig har set ham overvintre vel.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top