fbpx

“Hun skal tjene en million før hun stopper karrieren”

Alderen tynger absolut ikke den6-årige hoppe Madame Esprit, som var blandt lørdagens vindere i Klampenborg. Hun tog sin sejr nummer ni i karrieren og har rundet en præmiesum på 762.778 kroner.


”Hun går helt sikkert i avlen til næste år”, siger ejer og medopdrætter Uffe Juul. “Hun har været en fantastisk hest for mig og skylder ingenting, men jeg har en drøm, og det er,at Madame Esprit når millionen før hun stopper med at løbe”.

Den brune hoppe blev født 15. marts 2008. Blev tilredet hos træner Helle Christensen, og var tidligt på færde. Debuten foregik i Klampenborg som 2-årig den 12. juni, som toer til Blue Touch.

Kim Andersen red Madame Esprit i debuten, efter han også havde redet hoppen i prøveløbet forinden, og nederlaget så udelukkende ud til at være forårsaget af en knækket tøjle.

Madame Esprit aflagde maidentitlen i start nummer tre som 2-årig, og derefter manifesterede hun sig i årgangstoppen.

Som 3-årig vandt hun Derby Trial Stakes forud for fjerdepladsen i Dansk Derby bagved Tigress Eleven, Alvin og Cantenac, og senere på treårssæsonen blomstrede hun for alvor med sejre i både det klassiske Dansk Oaks og kort efter i Sceptre Stakes.

Som 4-årig leverede Esprit Du Nord-datteren sin bedste præstation på Øvrevoll med andenpladsen bag Sweet Baby Jane i Erik O Steens Memorial.

”Det er ikke umuligt, at vi løber Madame Esprit næste år, efter hun er bedækket”, indskyder træneren Helle Christensen. “Det er før set, at hopperne tænder til efter de er blevet bedækket”-Det er allerede forudbestemt, at Mingun bliver den første kærlighedsaffære for Madame Esprit.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top