fbpx

Hammer tilbage som nummer 1 – men ikke til Hong Kong

For danske Lennart Hammer-Hansen er livet i øjeblikket op og ned – efter endnu en række mesterlige rytterpræstationer hentede den 30-årige danske jockey hele fire sejre i Hoppegarten i sidste uge og overtog derved igen førstepladsen fra Andreas Suborics i det tyske jockeychampionat.


Men samtidig blev håbet om endnu engang at komme til Hong Kong til vinter knust, da Hammer fik afslag fra The Hong Kong Jockey Club for få dage siden.

“I år henter Jockeyklubben kun én enkelt rytter fra Tyskland, Frankrig og Irland til Hong Kong, og deres valg er faldet på Suborics, som også klarede sig flot derude sidste vinter”, forklarer Lennart Hammer, der i stedet vil bruge vinteren på at holde den første ferie i to år sammen med familien, men inden da vil han kæmpe indædt for sit første jockeychampionat i Tyskland:

“Jeg er nu en enkelt sejr foran Suborics i championatsstriden, og han tager til Hong Kong den 9. december – så hvis jeg kan holde mig foran eller lige i hælene på ham indtil da, tror jeg på en god chance for at afgøre championatet til min egen fordel i den allersidste del af sæsonen, som løber frem til 31. december”, slutter Lennart Hammer.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top