Hos opdrætter Jane Grove er den femdobbelte vinder Flawless Beauty nedkommet med sit livs andet afkom, en hingst efter Stutteri Thorskovgaards norske Derbyvinder Go Go Gadget.

Flawless Beauty vandt samtlige sine fem løb på Klampenborgs græs på distancer mellem 1200 og 1600 meter, og hun har samtidig sin afstamning i orden som helsøster til Mowerina- og Listed-vinderen Sydney, samt halvsøster til den tredobbelte vinder High Heeled Honey (Special Quest) og den dobbelte Fyensløbsvinder Gentleman Jack (Final Appearance).
Flawless Beauty fik sit første føl i fjor, en hoppe ligeledes efter Go Go Gadget (Areion).
