fbpx

Føltid: Go Go Gadget-datter ud af Maphie’s Girl

På Stutteri Thorskovgaard nedkom den 5-årige Olympic Glory-datter Maphie’s Girl i fredags med sit første afkom – en hoppe efter stutteriets egen avlshingst Go Go Gadget (Areion).


Maphie’s Girl (Olympic Glory) med sit hoppeføl efter Go Go Gadget. Foto: Stutteri Thorskovgaard.

Maphie’s Girl blev købt for 30,000 euro som åring på Goffs Orby Sale af Paul Fitzsimons, men hun nåede kun at starte en enkelt gang som 3-årig på Bro Park.

Stutteri Thorskovgaard overtog hende i fjor og satte hende i fol for første gang. En timing der må siges at være glimrende for Lone og Bo Hansen, for i slutningen af marts aflagde avlshoppens 3-årige Awtaad-halvbror Waterford sin maidentitel i Australien for sin træner Chris Waller.

“Sejren i Australien medførte straks, at vi blev kontaktet fra international side, men indtil videre har vi valgt at beholde Maphie’s Girl og slet ikke modtage bud på hende. Hvem ved hvad det nu kan udvikle sig til”, fortæller Bo Hansen.

I fjor blev en anden lillebror til Maphie’s Girl, en nu 2-årig søn af Fast Company, solgt for 60,000 guineas på Tattersalls October Yearling Sale Book 2.

Maphie’s Girl og hendes søskende er ud af den dobbelte franske 3-årsvinder Wake Up (Soldier Of Fortune), der igen er halvsøster til den tyske Listed-vinder Path Wind (Anabaa), som også var anden i Premio Lydia Tesio (Gr.1), samt til Listed-placerede Wild Horse (Lord Of England).

Tredjemoderen Wild Romance (Alkalde) var 2-års Champion i Tyskland og har i avlen produceret den tyske St. Leger (Gr.2)-vinder Win For Us, Europachampionat (Gr.2)-vinderen Wild Side og Prix Miesque (Gr.3)-vinderen Wild Rose.

Både Win For Us, Wild Side og Wild Rose har siden produceret Black Type-vindere og Gruppeløbs-placerede afkom.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top