fbpx

Caspian tog tredje på stribe i Vårtesten

Søndagen på Jägersro blev indledt med Vårtesten over 1730 meter for den klassiske årgang, og det var med en klar favoritrolle til Niels Petersens danskejede Frompariswithlove, der havde vundet sin eneste tidligere start ganske overlegent.


Men det blev i stedet Lennart Reuterskiöld Jr og Jacob Johansen der stjal billedet med Tiger Hill-sønnen Caspian, som byggede videre på sine to gode sejre fra i fjor.

Francisco Castros debutvinder, Free Ride, tog omgående teten fra start og føringen holdt til sidste del af opløbssvinget, hvor Run By Faith var nået helt frem.

Udvendigt i banen arbejdede Jacob Johansen med Caspian, der en overgang så ud til at være af biddet, men da han for alvor kom op i gear fløj han let forbi konkurrenterne og sejrede let med små tre længder.

Indvendigt i banen afsluttede Tine Hansens Sir Danzbo stærkt til andenpladsen, mens Frompariswithlove måtte nøjes med tredjepladsen før Free Ride, Run By Faith og Be My Winner.

Førstepræmien i Vårtesten var 50.000 kroner til Caspian, som tilmed var feltets eneste svenskopdrættede hest og ligeledes kunne tilføje en “svenskbonus” på 20.000 kroner til præmien.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top