fbpx

Black Ern nedkæmpede No Exit i Svenskt Kriterium

De 2-åriges største opgør på Jägersro, det 1730 meter lange svenske Kriterium, gik søndag eftermiddag til Pia Brandt-trænede Black Ern, der med Joakim Brandt i sadlen i sidste galopspring fangede Wido Neuroths No Exit/Fredrik Johansson, mens danske Lady Clementine sluttede stærkt af til tredjepladsen under Kim Andersen.


Black Ern fik en fremragende rejse indvendigt på rails af Joakim Brandt, og da No Exit stak af kort inde i opløbet blev Black Ern trukket til udvendigt angreb hvor han straks kom i clinch med nordmanden.

De to heste kæmpede en intens kamp ned gennem det lige, og da målstregen blev skåret var det med Black Ern et kort hoved forrest.

Med sejren tjente Black Ern 306.250 svenske kroner til sin ejer fra Stall Rio. Det var Young Ern-sønnens fjerde karrierestart, hvilket resulterede i den tredje sejr.

Den korte udgave af Svenskt Kriterium, Götaland-Löpning over 1200 meter gik til Lennart Jr. Reuterskiöld-trænede Carmahs, der blev redet offensivt fra start af jockey Jacob Johansen, der til slut ikke havde problemer med at afvise et ellers godt angreb fra Be My Apache/Manuel Santos.

Sejren i Götalandlöpning gav 100.000 svenske kroner.

I kampen om championaterne på Jägersro blev Wido Neuroth mest vindende træner, Manuel Santos blev klar jockeychampion, Dina Danekilde tog lærlingechampionatet foran ligeledes danske Linda Bro, mens amatørchampionatet gik til Sandra Svensson.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top