fbpx

“Billig” hoppe vandt Irish 1000 Guineas

Jet Setting efter Fast Company – Mean Lae v. Johannesburg havde en beskeden 2-årskarriere hos toptræner Richard Hannon i England og blev solgt på Newmarket Horses in Training Sale i oktober for blot £12.000 til den unge irske træner Adrian Keatley, som kort efter sendte hende til Frankrig, hvor hun løb tredje i et Listed Race i november.



I år startede hun med at vinde sit maidenløb i marts måned og vandt derefter det irske 1000 Guineas Trial (L) på Leopardstown.

Så gik turen via en efteranmeldelse til det engelske 1000 Guineas, hvor hun blot blev niende på den lette bane.

I dag var der blød til tung bane på The Curragh og da hun efter halvdelen af løbet var afviklet gik i front for jockey Shane Foley fik favoritspillerne på Minding nervøse trækninger.

De to hopper trak 10 længder væk fra feltet og kæmpede en hård duel hoved ved hoved, som den lille Jet Setting afgjorde til sin fordel.

Til Mindings undskyldning tjener at hun slog hovedet hårdt i startboksen, da hun sprang for tidligt af og fik en flænge ned over næsen og blødte.

Hendes træner Aiden O’Brian anerkendte vinderens flotte præstation og overvejer nu om Minding skal tage sin chance i Epsom Oaks i begyndelsen af juni.

Coolmore kunne dog glæde sig over en Gruppe-3-sejr med den 3-årige Galileo-søn Beacon Rock i Gallinule Stakes og måske han dermed træder ind i derbybilledet.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top