fbpx

100 meldt i The Macallan Dansk Derby 2023

100 2-årige heste opdrættet i Danmark, Norge og Sverige blev den 21. februar meldt i næste års udgave af The Macallan Dansk Derby på Klampenborg. 13 af dem trænes på Enghavelyst af Søren Jensen.


En lykkelig træner Søren Jensen med Sir Herman. Foto: Burt Seeger.
Søren Jensen har vundet Dansk Derby fire gange tidligere: Med Ascot i 1977, Federico i 1995, Sir Henry i 2010 og Sir Herman i 2017. Foto: Burt Seeger.

Det er i år 45 somre siden Søren Jensen vandt sit første Derby med Ascot.

Den tidligere 14-dobbelte championtræner i Klampenborg er fortsat på offensiv jagt efter flere Derbytriumfer, og tilgangen af nye 2-årige navne sender ham rent breddemæssigt et godt stykke foran trænerkollegaerne når det gælder næste års The Macallan Dansk Derby.

Hér følger nærmest Rikke Rohbach Bonde med 10 anmeldelser, derefter Jessica Long og Niels Petersen med hver otte, Patrick Wahl med syv, Lennart J:r Reuterskiöld med seks, mens Lea Olsen, Bettina Andersen og Bent Olsen hver er registreret med fem.

Siden følger Nina Lensvik med fire, Cathrine Erichsen med tre, Sandie Kjær, Tina Mortensen, Ellinor Rasmusson og Preben Søvik med to, samt Birgitte Nielsen, Ricardo Ramallo, Torben Christensen, Brian Wilson og Wido Neuroth med hver én.

13 af de 100 anmeldte er endnu ikke registreret i træning i de skandinaviske sportssystemer, hvorfor ovenstående tal blot skal ses som vejledende.


Når det gælder Klampenborgs øvrige klassiske opgør i 2023 ser tallene således ud:

  • Mowerinaløb: 60
  • Falkonertjenesten Dansk 2000 Guineas: 61
  • Dansk Oaks: 50
  • Dansk St. Leger: 37

Der er også blevet meldt til tre af den kommende sæsons store 2-årsløb for samme årgang:

  • Stutteri Hjortebo Produce Stakes: 38
  • Dansk Kriterium: 62
  • Vinterfavoritternes Ærespræmie: 52
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top