fbpx

To heste udgået i Breeders’ Prize Classic

Feltet er skrumpet fra 15 til 13 i søndagens millionopgør Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll. Der er afbud fra Christina Borrebys Special Grey og Niels Petersens Cocco Chanel. Løbet rides kl. 13.45 som fjerde afdeling af V4-spillet.


Hvem tager førstepræmiens halve million kroner? Hanne Bechmann-trænede Stinger viste senest, at han er tilbage i fulde omdrejninger, og han kan redde sæsonen med en sejr over de 1980 meter græs.

Med 84 i handicap deler Stinger feltets højeste rating sammen med Marc Stotts Breeders’ Trophy Classic-vinder Dark Eagle, som igen får Kevin Stott på ryggen.

Når hestene springer af til Breeders’ Prize Classic er det højst sandsynligt hverken Stinger, Dark Eagle eller Derbyvinderen Manacor der har spillernes største tiltro.

Niels Petersens Karmastrikesback viste nemlig senest, at han fortsat er en hest i rivende udvikling, og han var samtidig så uheldig i den svensk Breeders’-udgave, at det langt fra kan udelukkes, at de mange stop undervejs kostede sejren.

I dag er det op til bevis for Karmastrikesback.

V4-spillet rummer også Breeders’ Prize Sprint over 1370 meter græs.

Her får vinderen 338.500 kroner og ingen af de 15 deltagere er på nuværende tidspunkt fraværende.

Hjemmeholdet har et stærkt team i Miss Rebel og Maimane, men hvad kan Francsico Castros 2000 Guineas-vinder Land’s End udrette på den korte distance?

Senere på dagen rides også Norsk Rikstoto Oppdrettsløp, hvor Theatrical Awards søn Lifeofbryan skal forsøge at følge op på den overlegne debutsejr.

Og så er der lagt op til endnu et seværdigt opgør i Øvrevoll Champion Hurdle imellem de to mangeårige ærkerivaler Calvados og Omoto Sando.


Se programmet til søndagen Øvrevoll. Første start kl. 12.45.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top