fbpx

Ren opvisning af Karmastrikesback i Larch

Niels Petersen fik en enkelt sejr med hjem fra Derbydagen – og den var knusende overlegen. I Hellerup Finans Larch Ærespræmie over 1600 meter var Academy Award-sønnen Karmastrikesback ude for blot tredje gang i karrieren, og at han går fremad med stormskridt hersker der ingen tvivl om.


Karmastrikesback. Foto: Burt Seeger / Arkiv.
Karmastrikesback. Foto: Burt Seeger.

I hænderne på Elione Chaves sagde Karmastrikesback med største lethed farvel til sine konkurrenter midt i opløbet, og med jockeyen stående bomstille i bøjlerne øgede hesten afstanden for hver en meter.

Karmastrikesback vandt afstoppet med fire længder før godt afsluttende Pull In Carlras og Negroamaro, mens de sidste præmiepenge tilfaldt Runners Sister og Saint George.

Karmastrikesback og Elione Chaves modtages af træner Niels Petersen og ejerparret NIls Jansson og Thea Christensen. Foto: Burt Seeger.
Karmastrikesback og Elione Chaves modtages af træner Niels Petersen og ejerparret NIls Jansson og Thea Christensen. Foto: Burt Seeger.

Karmastrikesback ejes af danske 360 North Horse Racing, der indkasserede 100.000 kroner for sejren i Hellerup Finans Larch Ærespræmie.

Karmastrikesback er efter Academy Award og ud af Forzando-datteren Blizzard Queen, som selv er helsøster til den tidligere skandinaviske championmiler og senere avlshingst, Philidor.

Larch-vinderen er opdrættet af Stutteri Hjortebo, som oplevede at få tre opdrættersejre på stribe, idet Falconet og Certino havde vundet de to foregående opgør.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top