fbpx

York Stutteri: Datter af den dobbelte Gruppe-1-vinder Earthlight

Ét af de i særklasse mest veltrukne føl der kommer til verden i Skandinavien i 2022. Så let kan ankomsten af hoppen efter den dobbelte Gruppe-1-vinder Earthlight ud af Dubawi-datteren Fire Blaze opsummeres.


Fire Blaze (Dubawi) med sit hoppeføl efter Earthlight (Shamardal). Foto: York Stutteri.

Joca Stable og Cat Racing, alias familierne Nørgaard og Elsass, fik i november hammerslaget på Fire Blaze for 140,000 euro på Goffs November Breeding Stock Sale, og hun blev dermed den hidtil dyreste ifolede avlshoppe der nogensinde er importeret til Skandinavien på en offentlig auktion.

“Ventetiden fra november til marts har været lang og ængstelig, men resultatet er tilsvarende fantastisk”, fortæller Alexander Elsass om hoppeføllet, der blev født tidligere på ugen.


Fire Blaze (Dubawi) med sit hoppeføl efter Earthlight (Shamardal). Foto: York Stutteri.

11-årige Fire Blaze var vinder som 2-årig i Newmarket og opnåede en OR på 93 i løbet af sine blot fem karrierestarter i træning hos Charlie Appleby – blandt andet også godt hjulpet af sin præstation i den efterfølgende start i Queen Mary Stakes (Gr.2) på Royal Ascot, hvor hun kun var slået med syv længder af Rizeena (Iffraaj).

Fire Blaze er én af i alt fem vindere hidtil ud af Clodovil-datteren Nahoodh, der i sin strålende karrierevandt både Falmouth Stakes (Gr.1) og Lowther Stakes (Gr.2), og som desuden var anden i Matron Stakes (Gr.1) og fjerde i Prix Rotschild (Gr.1).


Herunder kan du se Nahoodh vinde Falmouth Stakes (Gr.1) under Frankie Dettori i 2008:


Søskende til Fire Blaze tæller blandt andet Listed-vinderen Hawkesbury (Shamardal), og moderlinjen rummer dertil navne som Prix d’Hedouville (Gr.3)-vinderen Not Just Swing og Listed-vinderne Misbegotten og Minoa.

Fire Blaze er indtil videre selv mor til to vindere ud af lige så mange startende afkom.

3-årsvinderen Search For Light (New Approach), der kun nåede at starte to gange som vinder og tredje med en OR på 82, og nu 3-årige Tinderbox (Farhh), der aflagde sin maidentitel på Kempton i august for John og Thady Gosden og har fået en OR på 86 efter tre starter.

I år har Fire Blaze en 2-årig hingst efter Harry Angel (Dark Angel) og en hoppeåring efter Blue Point (Shamardal) – samtlige opdrættet og ejet af Darley/Godolphin.



Joca Stable og Cat Racings hoppeføl tilhører første årgang efter den dobbelte Gruppe-1-vinder Earthlight (Shamardal), der i fjor indledte sin avlshingstekarriere på Darleys Kildangan Stud i Kildare.

Earthlight vandt syv af sine ni karrierestarter og var ubesejret i fem starter som 2-årig, hvor det bl.a. blev til triumfer i Prix Morny (Gr.1) og Middle Park Stakes (Gr.1).

Som 3-årig vandt Earthlight to af sine fire starter – Prix du Pin (Gr.3) og Prix Kistena (L) – og han var fjerde bag Space Blues (Dubawi) i Prix Maurice de Gheest (Gr.1) inden han afsluttede karrieren som kort slået til andenpladsen af One Master (Fastnet Rock) i Prix de la Foret (Gr.1).


Fire Blaze skal nu bedækkes ved Juniper Tree (Galileo). Se videoen af avlshoppen med sit hoppeføl herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top