I dag kom så den længe ventede betænkning mellem 1. og 2. behandlingen af den famøse Lov 23, der på alle måder – og i stor grad – invaliderer HesteVæddeløbsSporten i Danmark.
… og ganske som forventet ændrer Betænkningen ikke noget afgørende ved det oprindelige lovforslag, der har rod i en stemmeaftale mellem ALLE Folketingets partier, stammende fra maj måned i år.
Faktum er derfor, at Dansk HesteVæddeløbsSport – allerede fra starten af det nye år – skal finde i størrelsesordenen 90 millioner kroner i besparelse over de næste fire år – eller i gennemsnit ca. 22,5 mill. kroner om året, de næste fire år.
En udvikling – eller et tilbageslag – der med stor sandsynlighed betyder døden for den professionelle sport i Danmark og en kraftig reduktion på amatørsiden, samt en sandsynlig reduktion i antallet af baner.
Betænkningen udtrykker et anmassende ønske om, at HFF vil anvende en stor del af sin egenkapital til at ”købe” sig tid i nogle måneder, indtil udvalget for fremtidig finansiering af Sporten kommer frem til en konklusion vedr. evt. nyt fællesskandinavisk spilleselskab, der skulle/kunne sikre Sportens fremtid.
Det er jo altid nemmest at bruge andre menneskers penge og Betænkningens ønske om at bevare alle væddeløbsbaner i Nationen kommer til udtryk med følgende ordlyd:
”Udvalget finder det afgørende, at den danske banestruktur bevares indtil undersøgelsens resultater foreligger og henstiller til HFF, at fonden bruger / stiller midler til rådighed frem til afklaringen af deeventuelle fremtidige finansieringsmodeller, således at alle eksisterende baner er indeholdt i de fremtidige overvejelser.”
…og hvor ligger så rimeligheden i, at HFF nu skal bruge en størstedelen af disse midler (tilbageværende egenkapital p.t. omkring 40 mill. kr.) til at afbøde følgerne af en lovgivning, der (måske lidt utilsigtet) lemlæster HesteVæddeløbsSporten?
Nu skal man jo lige komme i hu, at de 50 mill. kr., der oprindeligt optrådte som HFF’s egenkapital, ikke er en købssum betalt af Tipstjenesten; men stammer fra en kompensation – betalt af finansministeriet – som en del af aftalen om, at spillet på væddeløb blev lagt over i Danske Spil (daværende Tipstjenesten) i et monopol, der sikrede samme Danske Spil fra ubehagelig konkurrence fra øvrige spiludbydere.
Beløbet blev betegnet som et ”kick-off”, der skulle sætte hele processen i gang; men er aldrig anvendt som sådan. Danske Spil bidrog dengang med ca. 14 mill. kr. De 10 mill. som en slags ”Goodwill” og de fire som betaling for hardware mm.
Et ikke uvæsentligt faktum, der bør medtages, såfremt Danske Spil – helt åbenlyst uberettiget – skulle søge en ”erstatning” i forbindelse med afgivelse til en evt. ny udbyder af spil på heste – uden for monopolet.
Undertegnede er bekendt med at overtagelsesbeløbet til oplægget til forhandlingerne oprindeligt var et stykke over 250 mill kr.
Dette var et helt naturligt og realistisk beløb – bl.a. med baggrund i daværende finansminister Thor Pedersens oplæg til lovgivningen med følgende beretning:
»For god ordens skyld skal det bemærkes, at det for bestyrelsen spillede en væsentlig rolle, at Dansk Tipstjeneste med overtagelsen af hestespillet samtidig kunne beskytte sin kerneforretning.Hvis hestesporten havde haft held med at få indført det såkaldte lynspil Harry Boy i Danmark i et tæt samarbejde med svenske AGT, ville resultatet kunne ses i form af en betydeligt faldende indtjening på især det lukrative Lotto-spil.Der ville i en sådan situation blive tale om tabt indtjening i størrelsesordenen et 3-cifret millionbeløb – hvert år.«
Stof til eftertanke?
Er det den måde vort folkestyre – repræsenteret ved Folketinget – fungerer på?
Er det virkeligt muligt, at en statsligt ejet institution (80%) kan overtage et privat foretagende – med stor almindnyttig baggrund – med henblik på at sikre sin egen indtjening, for derefter en årrække senere at bryde aftalen og reducere det aftalte beløb?
Kan det virkeligt være rigtigt at en aftalepartner kan løbe fra/forringe en aftale på den måde og dermed implicit ændre de vilkår aftalen var indgået på? – Åbenbart, når det gælder Folketinget; men i det private erhvervsliv ville det sandsynligvis falde ind i kategorien – bristende forudsætninger/aftalebrud.
På fredag skal Sportens repræsentanter så afgøre hvilke konsekvenser Lov 23 så skal have på HesteVæddeløbsSporten i Danmark.
Ikke en nem situation – og venter blodbadet?
Skal man følge Betænkningens henstilling om at bevare alle baner i Danmark – med følgende invalidering af den enkelte banes økonomi – såvel vedr. præmiesummer til ejere/trænerne/jockeys/kuske – som driften, der med en totalbesparelse på 22,5 mill i gennemsnit (selvfølgelig reduceret i det omfang HFF går ind med sin egenkapital), vil umuliggøre et attraktivt produkt, der for en stor del tjener ganske almindelige menneskers interesse for dyr, natur og socialt samvær? På denne måde kan man forsøge at opretholde det landsdækkende kulturelle og underholdningsmæssige udbud.
…eller skal man nu forsøge at indrette det danske væddeløbskort på en sådan måde, at man stadig kan forsøge at tilbyde et folkeligt publikum et tiltrækkende og professionelt produkt; men på to til fire baner mindre end for nuværende. En løsning, der ikke kaster gode penge efter dårlige; men som reducerer kulturudbuddet hovedsageligt i det såkaldte udkants-Danmark?
Jeg er personligt voldsomt taknemmelig for, at jeg ikke skal tage dén beslutning!
