Danmarks mangedobbelte championjockey Kim Andersen rider ikke længere løb, men han er utryg på vegne af sine tidligere kollegaer og den nye generation af ryttere.
”Det er som at tage rattet fra en racerkører, når rytterne ikke får lov at anvende pisken som styreredskab – og i går blev vi igen mindet om hvor slemt det kan gå”, siger han torsdag til GalopSport.
Kim Andersen henviser til onsdagens styrt på Øvrevoll, hvor hesten Victor brød kraftigt ud rundt opløbssvinget og kastede Marcos Robaldo til jorden.
”Jeg mødte Marcos på staldterrænet i morges og spurgte til uheldet. Hans reaktion var, at hvis han havde haft en pisk i hånden ville hesten ikke have været brudt ud i banen. Han ville have korrigeret den på halsen og styrtet havde været undgået”, fortsætter Kim.
Piskereglerne i de tre skandinaviske lande varierer også. I Norge må man fx gerne have pisken med i 2-årsløbene for at korrigere hesten såfremt den bryder ud i banen, men denne regel har Svensk Galopp netop afskaffet, således at der nu ikke må rides med pisk i 2-årsløb.
”Hvad er det vi forsøger på her i Skandinavien? Er vi nu så opsatte på ’dyrevelfærd’, at vi er klar til at risikere både menneske- og hesteliv?”, spørger Kim og pointerer, at han har hørt tale om, at man i Danmark overvejer at følge det svenske eksempel.
”Der må være nogen i sporten der er i stand til at forklare omverdenen hvorfor pisken er så vigtigt et styreredskab, både i træning og i løb. Det går jo ikke, at folk udbryder ”åh nej, I må ikke slå de stakkels heste”, blot fordi de er misinformerede”.
”Hestene lærer under den daglige træning, at pisken bruges til at dirigere dem lige ud i stedet for at brække til højre og venstre. Man korrigerer ved at lægge pisken på hestens skulder eller at sætte den op foran øjet. Når hesten kommer så ud i et 2-årsløb og jockeyen ikke har pisken med, ved den ikke hvad den skal og rytteren har ingen mulighed for at kommunikere det”.
“…jeg rider fortsat fem lot om dagen, så jeg ved hvad jeg taler om”
”Det er fint nok, at nogle vil ændre piskereglerne for at imødekomme det stigende pres fra dyrevelfærdsorganisationerne, men disse personer aner ikke hvad de taler om – og jeg tvivler på, at nogen af dem nogensinde har siddet på ryggen af en galophest. Jeg har redet heste hele mit liv og jeg rider fortsat fem lot om dagen, så jeg ved hvad jeg taler om”, siger Kim Andersen.
”Dét der stort set altid fokuseres på er de sidste 400 meter af et løb, hvor der rides for at vinde. At der slås hårdt ned på, at rytterne slår en gang eller to mere end det tilladte er selvfølgelig blot i takt med de fastsatte regler – men jeg taler ikke om de sidste 400 meter. Jeg taler om på vej til start og rundt i svingene – alle de episoder som folk uden for galopsporten sikkert ikke skænker en tanke”.
Kim Andersen er også sikker på, at Marcos Robaldo havde reddet gårsdagens situation, såfremt han havde haft sin pisk med på ryggen af den urutinerede 3-årige hest, og han er skrækslagen for, at netop et regelsæt udfærdiget af folk der ikke forstår sig på galopheste, på et tidspunkt kan udløse en ulykke med fatal udgang.
”Det er på tide, at Skandinaviens hestefolk står sammen og får lagt pres på organisationerne. Ellers ender vi med et rent ragnarok i galopsporten”.
