fbpx

Gulfstream Tiger og El Camino vandt hovedbegivenhederne på Bro

Niels Petersens Gulfstream Tiger og Maria Johanssons El Camino tog sig af tirsdagens bedst betalte opgør på Bro Park. 6-årige Gulfstream Tiger lagde for med at vinde Open Handicap over 1200 meter i hænderne på Carlos Lopez, og det var Elusive Quality-sønnens anden sejr i fem starter denne sæson.



Gulfstream Tiger har taget samtlige sine tidligere syv karrieresejr fra front, men denne gang kunne han ikke svare det hårde udlæg fra Lost My Sock (Bungle Inthejungle) op indledningsvis.

Til gengæld havde han kræfter sparet til slut, og han trak fra til en let sejr foran godt afsluttende Canmore (No Nay Never), mens favoritten Lost My Sock måtte nøjes med tredjepladsen.

Lost My Socks træner Maria Johansson kunne så til gengæld tage revanche i Guldhandicap over 1600 meter, hvor hendes 5-årige El Camino (Gleneagles) slog Niels Petersens favorit Twice As Happy (Footstepsinthesand).

I begge opgør var der 57.500 svenske kronor til vinderen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top