fbpx

Gruppe-2-sejr til familien Hanssons One Foot In Heaven

Den 4-årige hingst One Foot in Heaven, som er efter Fastnet Rock og ud af superhoppen Pride, fortsætter sin strålende udvikling i denne sæson. I april vandt han Listed Race, i maj Gruppe-3 og i dag Gruppe-2-løbet Grand Prix de Chantilly.


Hingsten ejes af svenske Sven Hansson og frue, som i mange år har drevet stutteri i Frankrig med stor succes.

Udover Gruppe-1-vinderen Pride har de bl.a opdrættet Reliable Man, der var Gruppe-1-vinder i både Frankrig og Australien og nu virker som avlshingst i Tyskland og New Zealand.

One Foot in Heaven, som trænes af Alain de Royer Dupre, blev redet af championjockey Christophe Soumillon.

Træneren udtalte efter løbet, at hingsten minder ham mere om mere om sin mor med samme fantastiske speed.

Det var oprindelig meningen. at han skulle starte næste gang i Grand Prix de Saint-Cloud (Gr.1), men det bliver skrinlagt og han får nu pause frem til september.

Vinderens statistik siger nu 7 starter med 5 sejre og 1 tredjeplads og €169.350 i præmiesum.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top