fbpx

Cotton Eye Joe og Got A Lot topper Sveriges Derbyanmeldelser

For første gang i nyere tid er fem af de 10 øverste på anmeldelseslisten til Sveriges Derby/Oaks-serie opdrættet i Danmark. Desuden er seks af de 10 trænet i Danmark og syv af de 10 har danske ejere.


Got A Lot vinder Vinterfavoriternas Pris foran Cotton Eye Joe. Foto: Wolfram Meyer / WM Racing.

Helt i top finder vi Søren Jensen-trænede Got A Lot (Camelot) og Niels Petersens Cotton Eye Joe (Appel Au Maitre).

Begge har fået et handicap på 83 efter søndagens møde i Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris på Bro Park, hvor Got A Lot vandt med en halv længde. En interessant prisdetalje mellem de to heste er, at Got A Lot kostede 130.000 euro som åring, mens Cotton Eye Joe kostede 130.000 danske kroner.

Yderligere en halv længde bag Cotton Eye Joe fulgte Wido Neuroths norske Kriteriumsvinder Ami De Vega (Lope De Vega), som blev stående på 82.

Det er netop disse tre heste, som udgør trioen i toppen af den svenske Derbyranking – efterfulgt af Eagle Eye (Gleneagles), Slava Ukraini (Moohaajim), King Ferdinand (Elusive City) og Thunder Sea (Night Of Thunder) på 81.

De sidste tre i Top 10 er Nuevo Estrella (Kodiac), Stripesof Stars (U S Navy Flag) og My Poet (Appel Au Maitre), samtlige på 79.

Set med danske briller er den øjeblikkelige anmeldelsesliste til Derby & Oaksserien på Jägersro 2023 historisk.

Som nævnt i starten er halvdelen af de 10 øverste danskopdrættede.

Cotton Eye Joe, King Ferdinand og My Poet på Stutteri Hjortebo, Eagle Eye på York Stutteri (Airborne Racing) og Slava Ukraini hos Lars Chr. Nielsen.

Seks af de 10 er trænet i Danmark. Got A Lot (Søren Jensen), King Ferdinand (Lea Olsen), Slava Ukraini (Niels Petersen), Nuevo Estrella (Bent Olsen) og My Poet (Bettina Andersen).

Og hele syv af de 10 øverste har danske ejere. Got A Lot (Airborne Racing), King Ferdinand (Mme Fernande), Eagle Eye (Airborne Racing), Slava Ukraini (Stald Handshake), Nuevo Estrella (SVD A/S), Stripesof Stars (The JC Organization) og My Poet (My Stable, Akinita, Fortunen).


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top