fbpx

Cathrine Erichsen: Vi rejser ikke alligevel

Planerne om en start i Breeders’ Cup Dirt Mile (G1) skulle – ud fra et historisk perspektiv – have lov til at få en smule luft under vingerne, men faktum er, at Duca Di Como ikke tager rejsen fra Norge til USA. “Hestens ejere har ombestemt sig, og Duca Di Como bliver hjemme vinteren over”, fortæller Cathrine Erichsen mandag morgen.


Cathrine Erichsen med Duca Di Como. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hun fortæller det med slet skjult skuffelse.

“Vi havde ellers fået ‘go’ og rejsen betalt af arrangørerne, men sådan skulle det alligevel ikke blive. Vi har heller ingen andre planer om at rejse til fx Dubai i vinter, så det ligner umiddelbart det samme oplæg som tidligere med overvintring på Øvrevoll og opladning til en ny sæson i Skandinavien med Pramms Memorial som det første hovedmål”.

“Siden må vi se, om der kan leges med tanken om en start udenfor Skandinavien igen, men det får tiden lov at vise”, siger Cathrine.

Duca Di Como har vundet 20 af sin karrieres 33 starter og intjent over 5,8 millioner norske kroner.

Han har bl.a. vundet Polar Cup (Gr.3) tre gange, Pramms Memorial (L) to gange, Swedish Open Mile (L), Swedish Open Mile (L), Nickes Minneslöpning (L) fire gange, Norsk 2000 Guineas, Challenge Stakes og Mischa Kahns Minneslöpning.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top