2-årsløb, Sommersprint og Hoppeløb i Klampenborg på fredag

Klampenborg har ikke mindre end ni løb på programmet fredag aften. Løbsdagen skydes i gang kl. 17:45 med Cobblestone 2-års Maidenserien, og siden følger både Sommersprint, Hoppeløb og Lyngby -Taarbæk Kommunes Ærespræmie.


Annie Iuuls egenopdrættede Negroni på Klampenborgs staldrundgang i april. På fredag debuterer hun i Cobblestone 2-års Maidenserien. Negroni er første afkom ud af Shady Lady. Foto: Burt Seeger.

Lea Olsen, som vandt sæsonens første 2-årsløb i Klampenborg med Samson Torkdahl (Kodi Bear), gæster denne gang med duoen Zarina (Appel Au Maitre) og Online Torkdahl (Al Shemali).

Sidstnævnte fik sit navn, fordi han i fjor som den første åring nogensinde blev handlet online under Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri.

Søren Jensen sadler også to navne i form af I Can Do It (Hurricane Red) og Negroni (Juniper Tree), mens Bettina Andersen kommer med My Match (Al Shemali) og Bent Olsen med First (Moohaajim).

Seneste artikler

Scroll to Top