Lørdag den 21. juni afholder Jydsk Væddeløbsbane generalprøve til Jyllandsløbsdagen, og der er nu anmeldt til løbsdagen, som bl.a. byder på Native Soldier Valpreløb og Trial Trip.

Der er 11 forhåndsanmeldte i Native Soldier Valpreløb, der med sin samlede præmiesum på 70.000 kroner er det bedst betalte opgør på dagen.
I Trial Trip kæmper de 3-årige heste om 40.000 kroner – og måske en sidste mulighed for at kvalificere sig til Jydsk Derby. Begge opgør rides over 2000 meter.
Desværre er det planlagte 2-årsløb aflyst på grund af for få anmeldte, men der forsøges i stedet med et klasse-4-opgør om 30.000 kroner.