Espen Hill tilbage på toppen i Kapps Stora Pris

Madeleine Smith havde godt nok sat spørgsmålstegn ved, om luften rakte til samtlige 2600 meter med topvægten 62 kilo på ryggen, men den tidligere Stockholm Cup-vinder Espen Hill var tilbage i sin bedste forfatning, da han med træneren selv i sadlen hjemtog Kapps Stora Pris på Bro Park.



Den 9-årige brune vallak gav mellem fem og 10 kilo til sine konkurrenter, og dette var blot hans anden start i år efter en sæson i fjor, hvor det også kun blev til en enkelt start.

At beholde Espen Hill i træning så længe viser sig nu at være den helt rette beslutning for Team Madeleine Smith, og med sejren foran Cotton Eye Joe (Appel Au Maitre) og New York Strip (Appel Au Maitre) kunne hesten bogføre en førstepræmie på 100.000 svenske kronor til Ozack AB.

Espen Hill og Madeleine Smith vinder Kapps Stora Pris. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Espen Hill, der er opdrættet af Katarina Jacobson, tog her sin 16. karrieresejr i 35 starter, og den samlede præmiesum er nu oppe over 3,4 millioner.

Espen Hill og Madeleine Smith efter triumfen i Kapps Stora Pris. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top