Super Soldier nummer 14 i Coventry Stakes (Gr.2)

The JC Organizations nyerhvervede 2-årige hingst, Super Soldier, endte tirsdag eftermiddag på 14. pladsen i det 1200 meter lange Coventry Stakes (Gr.2) på Royal Ascot. Han var 10 længder bag Aidan O’Briens vinder Gstaad og syv længder fra andenhesten Do Or Do Not.



Karl Burke-trænede Super Soldier (Dark Angel) var godt med fra start og lå længe helt fremme på ‘stands side’, men han kom lidt for tidligt under pres og faldt fra over den sidste halve kilometer.

Han endte dog længere fremme end spillemarkedet troede på, idet han indledte opgøret i 80/1 under Clifford Lee.

Coolmores vindende Gstaad (Starspangledbanner) startede for anden gang i karrieren og vandt overbevisende i hænderne på Ryan Moore.

Gstaad er halvbror til den dobbelte Gruppe-1-vinder Vandeek (Havana Grey), der endte sin første sæson som 2-årschampion i Europa efter sejre i Prix Morny og Middle Park Stakes.

Gstaad kan meget vel være på vej mod lige så fine ting.

Se årets udgave af Coventry Stakes (Gr.2) øverst i artiklen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top