Europæisk hingstestatistik – første halvår, 2025

Storløbssæsonen er for alvor i gang, og den seneste måneds tid har der bl.a. været Royal Ascot Meeting, samt Derby i England og Irland. Wootton Bassett (Iffraj) indtager en klar førsteplads, og har haft flere Gruppe-vindere, samt et væld af topplaceringer i de store løb.


Wootton Bassett. Foto: Coolmore.

Den største sejr var med hingsten Camille Pissaro, der vandt det franske derby Prix Du Jockey Club (Gr.1), og som kommer til start i Gruppe 1-løbet Eclipse Stakes på Sandown på lørdag.

Den helt store højdespringer er Australia på en femteplads, og det skyldes naturligvis Lambourn, der vandt både Epsom og Irish Derby, men der har også været hoppen Cercene, der vandt Gruppe-1 løbet Coronation Stakes i Ascot-ugen.

Målt på sejre er Night Of Thunder (Dubawi) dog langt foran de øvrige pr. hest. Hans 4-årige søn med det danskklingende navn Ombudsman vandt Gruppe-1-løbet Prince Of Wales’ Stakes under Royal Ascot og er ligesom Camille Pissaro til start på lørdag i Eclipse Stakes.

Både Galileo og Dubawi har tre sønner i Top 20, som de førende farfædre.


Picture of Sharp

Sharp

Født 1963 i Herning. Har været involveret i både fodbold og ishockey, og var i et par år i 2010’erne redaktør for Herning Bluefox’s hjemmeside. Kom i 80’erne, 90’erne og 00’erne meget på banerne i Skive, Billund og Aarhus, og hjalp sidenhen en række af de førende hingsteholdere og opdrættere i Jylland, som fx. Stutteri Flamingo og Nordjysk Hingstestation, og lavede i 2004 hesteejerforeningens katalog til trav-auktionen i Aarhus. Har de senere år haft så stigende interesse for galopsporten, at den nu har overhalet travsporten, men hjertet er fortsat med begge steder.

Seneste artikler

Scroll to Top