Nyheder om galopsport i Danmark, Sverige og Norge siden 1997 · Horse racing news from Denmark, Sweden and Norway since 1997 · In EnglishPå dansk

Super Smooth hjemtog Lyches Minneløp

Gina Mathisens Quarterback-søn Super Smooth tog sin tredje sejr på stribe torsdag aften på Øvrevoll, da han i hænderne på Willa Schou nedkæmpede Charlie Nosto, Another Beauty og Sporty i Brukseier Eyvind Lyches Minneløp for de 3-årige norskopdrættede heste.

Super Smooth sejrede til slut sikkert med halvanden længde før Charlie Nosto (Mutajally), som i øvrigt allerede starter igen i ‘Derby Next Stop’ på Jägersro på onsdag.

Siden var der to længder til Another Beauty (Appel Au Maitre), som på de sidste meter fangede hidtil ubesejrede Sporty (Moohaajim).

Sejren i Lyches Minneløp var 68.250 norske kroner værd for Stall GM, og Super Smooth har nu vundet tre gange i træk, hvoraf de to sejre er taget i år.

Super Smooth og Willa Schou vinder Lyches Minneløp 2026. Foto: Hesteguiden.com.
Scroll to Top